DR1 øger genbrug næste sommer

Sparerunde. DR1 forkorter sæsonen for nogle programtitler, og det udløser flere genudsendelser og indkøbte programmer i sommermånederne.

DR forkorter sæsonen for nogle af DR1-programmerne, og derfor kommer der flere genudsendelser og indkøbte programmer i sommermånederne.

Det er én af konsekvenserne af DR's spareplan.

"Det vil betyde, at nogle af programmerne går lidt før på sommerferie, end man har været vant til. Vi har de seneste år gjort meget for ikke at få for mange genudsendelser om sommeren. Vi kommer ikke tilbage til start, men vi træder et halvt skridt tilbage," siger mediedirektør Gitte Rabøl til Berlingske.

Hvilke programtitler, der bliver tale om, er endnu ikke besluttet, siger Gitte Rabøl. Hun understreger, at DR ikke kan spare 161 mio. årligt uden, at det kan mærkes.

"Det vil uundgåeligt medføre flere genudsendelser og flere indkøbte programmer, men vi vil stadig gerne kunne præsentere nye programmer om sommeren,« siger Gitte Rabøl, som godt er klar over, at beslutningen vil give et læserbrev eller to, for genudsendelser på DR har været et debattema hver eneste sommer i mange år.

Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus er stærkt utilfreds med DR's prioritering af ressourcer.

"Jeg har tidligere sagt, at man kunne lukke DR3, men det kan være, at det er nogle af de andre DR-kanaler, man skal slå sammen for at undgå genudsendelser," siger Morten Marinus.

Sparerunde koster 15 stillinger i DR Danmark

Danske Medier: DR's digitale oprustning er nyt kampskridt

Politisk harme over orkester-lukning 

DR Nyheder freder Sporten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu