Fox-regnskab: Murdoch afviser rygter om Time Warner-køb

Ruper Murdoch understreger i forbindelse med 21st Century Fox' regnskab, at overtagelsen af Time Warner er død. Både Fox og Timer Warner leverer resultater, der er bedre end ventet.

Hvis nogen var i tvivl, om handlen mellem 21st Century Fox og Times Warner er endegyldig lagt i graven, fik de i går svaret, da 21st Century Fox præsenterede deres regnskab for fjerde kvartal.

"Det her er vores endelige beslutning, hvilket er grunden til, at vi formelt trak vores købstilbud tilbage," sagde 21st Century Fox's grundlægger, mangemilliardæren Rupert Murdoch, om handlen med Time Warner, der ville have været den største mediehande i et årti.

Dermed trak han al næring til rygterne om, at handlen, der ville have været den største mediehandel i et år, fortsat er i live. I stedet fokuserer Fox nu udelukkende på at skabe værdi for investerorne, sagde han.

“Vi har selv opbygget det her. Ser I på alle vores bedste forretninger, har vi selv startet dem."

Både 21st Century Fox og Timer Warner præsenterede begge kvartalsregnskaber i går. Begge benyttede lejligheden til at sende budskabet: At de lever særdeles godt uden den anden, selvom branchen i øjeblikket konsolideres og truslen fra underholdningsselskaber fra Silicon Valley vokser, mens TV-annoncemarkedet falder.

Begge selskaber kunne da også præsentere resultater, der var bedre end ventet.

Time Warner kunne således præsentere en indtjening per aktie på 98 cents. Det er en anelse mere end analytikernes forventning på 84 cents per aktie. For Fox landede indtjeningen per aktie i fjerde kvartal på 42 cent cent. Analytikerne havde ventet 39 cent.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu