Mens Danske Medier ser skeptisk på den nye fireårige medieaftale, er både DI og Producentforeningen ganske tilfredse på de private mediers vegne:
Forliget har hegnet DR's on demand service fint ind og øget kravet til, hvor mange penge DR skal sende videre ud til den private tv-branche.
”Vi har været særligt bekymrede for DR’s streaming-tjeneste. Jeg er meget tilfreds med, at DR ikke må vise amerikanske block busters og kun i begrænset omfang kan vise udenlandske tv-serier. Det er klart, at det vil styrke de kommercielle tjenester, som vores producenter også skal tjene penge på," siger Klaus Hansen, formand for Producentforeningen, med henvisning til bestemmelsen om, at DR's on demand service ikke må vise "udenlandske bredt populære biograffilm", mens indkøbte europæiske film og tv-serier kun må stilles til rådighed i otte dage efter visning.