TV 2 viser den Oscarbelønnede 'Helium'

TV 2's redaktør har været hurtigt ude og har i dag købt den Oscarbelønnede kortfilm 'Helium', så den kan vises i morgen, tirsdag.

I morgen, tirsdag den 4. marts, viser TV 2 den danske kortfilm 'Helium', der i nat løb med en af de prestigefyldte Oscarstatuetter.

Der var dansk jubel, da kortfilmen Helium i nat vandt en Oscar for Bedste kortfilm ved Oscaruddelingen i Dolby Theatre i Hollywood.

I morgen tirsdag kl. 22.35 viser TV 2 den 23 minutter lange kortfilm, der er instrueret af Anders Walter.

Helium fortæller historien om Alfred, der er alvorligt syg og ligger på hospitalet. Her opbygger han et helt særligt venskab med hospitalets rengøringsmand, Enzo, og sammen opfinder de Helium – en hemmelig fantasiverden. Her kan Alfred drømme sig væk, og Enzos fantasifulde historier bliver et tiltrængt tilflugtssted fra dagene på hospitalet. 

Instruktøren Anders Walter står også bag kortfilmene '9 meter' (2012), der var shortlistet i Oscar-kapløbet sidste år, og 'Den Talende Kuffert' (2011). 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår