'Breaking Bad' hyldet som bedste tv-dramaserie

I Golden Globe's tv-kategorier var det bl.a. dramaerne 'Breaking Bad' og House of Cards, og komedierne Brooklyn Nine-Nine og  Parcs and Recreations, der hentede priser.

Ved 'Golden Globe'-festen natten til mandag blev 'Breaking Bad' igen hyldet for sit metamfetamin-drevne drama. Serien indkasserede den mest prestigefulde pris som 'Bedste dramaserie'.

Selv om 'Breaking Bad' tidligere har modtaget ti Emmy-priser, har serien ikke været nomineret til en 'Golden Globe'-pris. I år var den populære AMC-serie dog i spil i hele syv kategorier, skriver TvTid, der gør status på prisfordelingen i tv-kategorierne.

Fox's komedieserie 'Brooklyn Nine-Nine' tog to priser for henholdsvis årets bedste komedieserie og for bedste mandlige hovedrolle (Andy Samberg) i en komedieserie.

Bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie blev Amy Poehler fra 'Parcs and Recreations'. Amy Poehler var for andet år i træk også medvært på Golden Globe-showet.

På dramafronten blev prisen for bedste kvindelige hovedrolle givet til Robin Wright for Netflix's rene streaming-serie 'House of Cards', mens den kvindelige hovedrolle for en miniserie eller tv-film gik til Elisabeth Moss, der også ses som sekretær i 'Mad Men', for hendes rolle i krimiserien 'Top of the Lake'.

To tv-priser var der til HBO's 'Behind the Candelabra', hvor Michael Douglas nød anerkendelse for sin præstation i rollen som Liberace.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu