Hyltoft: Hul i hovedet med reality-stjerner på DR3

DR's næstformand, Ole Hyltoft, har svært ved at se, hvad 'hardcore' reality-stjerner har at gøre i et DR3-program.
Irina Babenko (Fristet)
Irina Babenko (Fristet)

DR3 planlægger for tiden programserien 'Selvoptaget' i 12 afsnit, hvor hardcore reality-personligheder som ulven Peter, Irina Babenko (Fristet) og ’Paradise Hotel’-baben Pernille, deltager.

Det er næstformanden i DR's bestyrelse Ole Hyltoft ikke begejstret for.

"Det har jo intet med public service at gøre. Med forbehold for at jeg endnu ikke har set programmerne, så har jeg utrolig svært ved at se, hvad reality-stjerner har at gøre på DR's sendeflade. Det virker fuldstændig hul i hovedet," siger Ole Hyltoft til Ekstra Bladet.

Da DR3 gik i luften først på året, havde Ole Hyltoft den forhåbning, at kanalen, der henvender sig til de 15-39-årige, ville blive et 'lidt mere intelligent alternativ' til de kommercielle kanaler.

Næstformanden er kendt for sin kamp for bl.a. at få DR til at sende klassisk musik i dagtimerne på FM-båndet og for at få mere litteratur i DR's programflader.

Han betragter reality-strategien som et forkert skridt i samme retning som DR tog, da DR begyndte at sende X Factor.

Redaktør på DR3 Julie Ralund, bekræfter at optagelserne til programserien netop er gået i gang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu