Merete Mortensen stopper på Metronome

Merete Mortensen siger farvel til Metronome Productions A/S efter ti år for at hellige sig et nyt produktionsselskab i samme koncern, og Kent Nikolajsen udpeges som ny dansk direktør.

Det nordiske tv-selskab, Metronome Film & Television AB, omstrukturerer og ekspanderer i Danmark.

Det betyder, at administrerende direktør Merete Mortensen siger farvel til Metronome Productions A/S efter ti år for at starte sit eget produktionsselskab i regi af Shine - tv-selskabet, der ejer Metronome.

Den ny direktør bliver Kent Nikolajsen, som kom til Metronome for otte år siden. Først som producent, derefter som programchef og de seneste fem år desuden som vice adm. direktør.

Kent Nikolajsen chef på Metronone  

Merete Mortensen kalder det en sindssygt svær beslutning.:

“Metronome har jo fyldt rigtig meget i mit liv de sidste mange år. På den gode måde. Men da jeg fik tilbuddet om at starte mit eget faktabaserede produktionsselskab i Shine, kunne jeg ikke sige nej. Muligheden for at starte fra scratch kombineret med en stor spiller i ryggen er meget tiltrækkende. Og jeg bliver jo i familien,” siger hun i en pressemeddelelse.

Gary Carter, der er bestyrelsesformand for Shine Group Northern Europe, er glad for, at hun bliver i koncernen.

"Jeg ser frem til fortsat at arbejde med Merete om det nye selskab og er begejsret for, at hun gør det i Shine Group-regi," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu