Dé kan vinde TvPrisen 2013

413 medlemmer af det nyoprettede TvAkademi har stemt, og nu kender tv-branchen hovedparten af de nominerede i bl.a. nyheds- og aktualitetsgenrerne.

Det nyoprettede TvAkademi har netop stemt på de mange indstillede programmer til årets TvPriser.

TvFestival kan således i dag offentliggøre hvem, der er sluppet igennem nomineringsnåleøjet til årets prestigefyldte tv-branchepriser.

I alt har 413 medlemmer fra tv-branchen givet deres mening til kende, og nu kender branchen hovedparten af de nominerede i bl.a. nyheds- og aktualitetsgenrerne.

Efter sidste års kritik af bl.a. fastlåste tv-kategorier har TvFestival-arrangørerne i 2013 blødt op på de priskategorier, der uddeles priser i den 16. august.  Nu gives der plads til at vurdere programmer i mere nuancerede genrer og på egne præmisser.

Der er bl.a. fundet nominerede i den nye 'Bedste Factual Entertainment' kategori, hvor DR1 dominerer: Det er Gintberg på Kanten,  DR1, Gør Danmark Dansk, DR1, Kål eller Kanyle, DR1, Mit Publikum,  DR1, Rod i familien,  DR1 og Send dem Hjem,  TV 2.

Se hele listen her.

I næste uge offentliggøres de nominerede til Årets Nyskabelse, Fakta og Årets Nyskabelse, Underholdning og de nominerede til Bedste kvindelige tv-vært, Bedste mandlige tv-vært, Årets værtstalent og Årets Big Character.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu