Komikere skal udvikle tv til Nordisk Film TV

Et nyt samarbejde med selskabet Mexiko, der har specialiseret sig i udvikling af nye tv-formater, skal sikre Nordisk Film TV et mere eksklusivt tv-tilbud.

Nordisk Film TV, der er en del af internationale Banijay Group, indgår en eksklusiv samarbejdsaftale med formatskaberne Mexiko. Det oplyser tv-producenten i en pressemeddelelse.

Mexiko er et nyt selskab etableret i Sverige i sidste år af Lars Beckung, der er tidligere programdirektør for Sveriges Kanall 5, og det svenske komikerpar Filip Hammar og Fredrik Wikingsson, der indtil sidste år var en del af det svenske produktionsselskab Stockholm-Köpenhamn (STO-CPH).

Selskabet står bl.a. bag programmet 'Elevator' eller 'Hissen' på svensk, hvor Filip og Frederik interviewer en kendt person i en elevator, der står stille. Ifølge kreativ direktør i Nordisk Film TV, Peter Hansen, er det tv, der "passer perfekt" til Nordisk Film TV's dna.

”Mexiko er en ny og innovativ spiller på det svenske marked, og med vores gamle ven Lars Beckung samt komikerparret Filip og Frederik ved roret er vi sikre på, at dette bliver et spændende projekt," siger han i meddelelsen.

Aftalen giver Nordisk Film TV eneret på at producere og pitche Mexikos programmer til resten af Norden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu