DR’s nyhedsdirektør indledte 2013 i en buldrende mediestorm. Det, der startede som en halvklodset fejl begået i kampens live-hede fra Retten i Hjørring, eskalerede til et ophedet opgør om iscenesættelser i faktagenren.

"Jeg skulle have trodset vores (DR-direktionens, red.) selvpålagte tavshed og korrigeret indtrykket af, at iscenesættelser ikke må finde sted nogen steder på noget tidspunkt. Det kom til at skævvride debatten," siger nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, DR.

Det var ham, der bebudede DR’s ”fyring” af dokumentaren fra Larm Film - på vegne af generaldirektør Marie Rørbye Rønn, fortæller han - dagen efter, at den ansvarlige for programmet, DR1’s kanalchef Lotte Lindegaard, offentligt havde forsvaret iscenesættelserne - og tilsat flere skarpe udtalelser fik nyhedsdirektøren placeret sig selv i ringhjørnet imod iscenesættelser. Blandt andet sagde han til Ritzau lørdag d. 5. januar:

"En dokumentar i almindeligt journalistsprog betyder, at man følger og registrerer virkeligheden. Man forsøger at afdække virkeligheden. Man forsøger ikke at konstruere den. Alene derfor kan der ikke være tale om en dokumentar.”

Mundkurv på
Da weekenden var forbi, og reaktionerne fra branchen begyndte at hagle ned over DR Byen, havde direktørerne i DR – inklusive Haagerup - til gengæld givet sig selv mundkurv på for at koncentrere kræfterne om den redegørelse, bestyrelsen havde nået at bestille.

Set i bakspejlet var det en dårlig ide at beholde den på, mener Ulrik Haagerup:

”Tavsheden førte til en masse påstande og historier om DR Nyheder. En af de ting, der kom til at køre længe var, at min grundholdning skulle være, at iscenesættelser burde være forbudt til alle tider i enhver form for tv-produktion. Det ville være en tåbelig holdning, som jeg ikke har, for der er konstruktioner og iscenesættelser i enhver form for journalistik," siger Ulrik Haagerup.

Han uddyber, at hans udtalelser om iscensættelser var møntet på at forklare, hvorfor DR’s reporter den dag i Hjørring var langt fra at gennemskue den konstruerede virkelighed, han viderebragte.

”Det var et forsøg på at sige, at når man som nyhedsreporter hører ordet dokumentar, så tænker man ikke, at det, der foregår, er iscenesat,” siger Ulrik Haagerup.

Snævrere grænser
To uger efter og fri af tavshedsløftet ønsker nyhedsdirektøren dog ikke at sige noget nærmere om, hvor han så synes, at iscenesættelsens grænser går.

”Der er grænser, og inden for nyhedsområdet er de snævrere, end hvis man laver X Factor, men hvor de nøjagtigt ligger i de forskellige genrer, diskuterer vi nu i DR's programetikudvalg, der er ved at udarbejde nye retningslinjer," siger han.

Ulrik Haagerup sidder selv i programetikudvalget, der skal definere den nye etiske bestemmelse om DR’s brug af iscenesættelser, som DR’s direktion bebudede i sin redegørelse om sagen – og som bestyrelsen kraftigt bakkede op.

Men helt groft hører iscenesættelser hjemme eller ej i dokumentargenren?

"For mig er det afgørende, at præmissen er klar – både for seerne og omgivelserne. Men præcis hvordan DR bruger og ikke bruger iscenesættelser i fremtiden, er vi nu i gang med at formulere i revidering af DRs Programetik," siger Ulrik Haagerup.

Den bristede kommunikation
Koordineringen i DR Nyheder var ikke det eneste EBH-indslaget satte fokus på. Den iscenesatte demonstration var del af et program, som DR Medier havde bestilt – men som DR Nyheder altså ikke kendte til.

Og den manglende kommunikation mellem DR Medier og DR Nyheder var en af de ting, DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen efterfølgende kritiserede i 'Presselogen' på TV 2 News. Ifølge Ulrik Haagerup viser fejlen i sig selv, at kommunikationen glippede.

Vil episoden ændre noget ved kommunikationen internt?

"Det tror jeg, vi alle har en interesse i. Omvendt skal man ikke være så naiv at tro, at alle ved, hvad hinanden laver i et hus med 3.000 medarbejdere og mange eksterne samarbejdspartnere," siger Ulrik Haagerup.

Han afviser, at bristen skulle være et levn fra tidligere tiders dårlige samarbejde mellem DR Medier, der har det strategiske programansvar, og så DR’s producerende enheder, der tidligere var samlet i DR Programproduktion, men for flere år siden blev delt ud på tre: DR Danmark, DR Kultur og DR Nyheder.

Regeljungle ikke løsningen 
"Jeg tror ikke, det har noget med organisationsmodeller at gøre, og jeg tror ikke, at det her kan løses alene af tykkelsen af ringbind med regler og fordringer. Vi kan ikke forudskikke, alt hvad der vil ske. Vi kan have nogle fælles værdier og nogle intentioner om at holde hinanden opdateret og kommunikere godt i de konkrete situationer, så sådan noget forhåbentlig ikke opstår en anden gang."

Mange har set det som en banal fejl, der blev håndteret ilde og derfor udviklede sig. Hvad mener du om det?

"Jeg håber, at de fleste nu forstår, at TV Avisen ikke var initiativtager til det, der lignede en demonstration. Og at vores hold ikke handlede i ond tro og mod bedre vidende, da vi videreformidlede det, der viste sig at være iscenesatte begivenheder foran retten. Hele forløbet er en situation, som DR gerne havde været foruden, men når det er sket, så tror jeg, at der kommer meget godt ud af det. Der kommer nogle opstramninger i programetikken, justeringer i måden vi arbejder på og ikke mindst en afgørende debat og opmærksomhed i både DR og hele branchen om, hvilke virkemidler det er i orden at bruge hvor."

- LR