Discovery sender Oprahs Armstrong-interview live

De danske seere kan følge med live, når talkshowdivaen Oprah Winfrey interviewer den dopinganklagede Lance Armstrong.
Thomas Bo Christensen

Bekender han fortidens synder eller ej? Det er det helt store spørgsmål, når den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey inden længe som den første interviewer den dopinganklagede Tour de France-mester Lance Armstrong, efter han for nylig fik frataget sine syv tour-titler på grund af nye doping-beskyldninger.

Hvorvidt cykellegende indrømmer eller ej, kan de danske seere af Discovery og TLC følge med i, når begge kanaler sender live kl. 3 om natten dansk tid d. 18 januar.

”Vi stolte over at kunne bringe dette eksklusive og vigtige interview live i Norden på begge vores kanaler, Discovery Channel og TLC. Det er her man mærker, at selvom vores kanaler er speciel-designet til det danske marked, så kan vi rykke på store internationale begivenheder som denne live streaming,” siger den danske direktør for Discovery Networks Nordic, Jan Andreassen, i en pressemeddelelse.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu