Global: Bureau tror på Schibsteds mobil-model

Schibsted-modellen for mobil-annoncer holder ifølge bureau, chefredaktører i flæsket på mediabureauer i Norge og Nokia udvikler tablet...
MediaWatch

 


Bureau-opbakning til Schibsteds mobil-model
Tidligere på ugen lancerede Schibsted sin annonceplatform Ad-gateway for samtlige af deres mobilsites, så annoncørerne kun behøver at henvende sig et sted. Det hilses velkomment af Johnny Lindqvist, chef for MEC Interaction i Sverige. Det bliver nemlig enklere med bare et kontaktsted frem for flere, og så har Schibsted en rækkevidde, der gør platformen interessant, siger han til Dagensmedia.se. Allerhelst så Lindqvist en universalløsning for hele branchen, men det er næppe realistisk, tilføjer han.

Chefredaktører revser mediabureauer
Annonceomsætningen på de norske dagblade er faldet med 17,5 pct. i januar og februar. Fortsætter faldet året ud, svarer det til et tab på 330 mio. norske kr., skriver Kampanje.com. Men annonceflugten er noget pjat, for dagbladene er ikke blevet 17,5 pct. dårligere annoncekanaler, lyder det fra den adm. direktør for Aftenposten, som mener at mediabureauernes rådgivning er for dårlig. Nu må dagbladene bliver endnu bedre til at dokumentere deres effekt, siger han.

Nokia udvikler tablet
Nokia arbejder på at producere en tablet, det bekræfter selskabet ifølge Allthingsd.com. En af Nokias top-designere bruger således en tredjedel af sin tid på udviklingen af den nye tablet.

Groupon overtræder forbrugerbeskyttelseslove
Daily deal-sitet Groupon har gjort sig skyldig i udstrakte overtrædelser af forskellige forbrugerbeskyttelseslove, når det gælder prisoplysninger, reklame og tilbagebetalinger. Det skriver Guardian.co.uk.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu