Mini-italienske tilstande på tv

Kvinder over 50 år forsvinder på tv, og i Danmark hersker der nærmest mini-italienske tilstande på tv, hævder kønsforsker. DR’s kvindelige studieværter er i snit ni år yngre end deres mandlige kolleger, skriver Kristeligt Dagblad i dag på kvindernes internationale kampdag. Det er netop i de elektroniske medier at kvinder over 50 år lidt bliver en usynlig gruppe.
Per Fanefjord Laursen

Kvinder over 50 år forsvinder på tv, og i Danmark hersker der nærmest mini-italienske tilstande på tv, hævder kønsforsker.

DR’s kvindelige studieværter er i snit ni år yngre end deres mandlige kolleger, skriver Kristeligt Dagblad i dag på kvindernes internationale kampdag.

Det er netop i de elektroniske medier at kvinder over 50 år lidt bliver en usynlig gruppe.

”På italiensk tv ser man meget ofte ældre mænd og unge blondiner som værter. I Danmark har vi miniitalienske tilstande med meget få kvinder på skærmen, som er lidt op i alderen,” siger kønsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, som mener, at tendensen breder sig til andre brancher.

Lektor Karen Sjørup fra Roskilde Universitet påpeger, at tv har gjort en del for at få nydanskere på skærmen, men kvinder over 50 år bliver næsten ikke brugt.

Chefredaktør Anne Knudsen fra Weekendavisen ser den problematik med helt andre briller. Hun mener, kvinder generelt må erkende, at sexobjekt-effekten ofte aftager med alderen - men det gør faglighed og viden ikke.

”Det er rigtigt, at ældre kvinder ikke bliver set så meget på som yngre kvinder i det offentlige rum. Men jeg har svært ved at forstå, hvorfor det skulle være et problem. Da de samme kvinder var unge, klagede de evig og altid over at være ’sex-objekter’ og blive ’kigget på’. Og det er jo simpelthen dét, der sker: Man bliver ikke længere betragtet som sex-objekt. Men hvis man deltager i noget, som har med ens professionelle kvalifikationer at gøre, hører folk jo pænt nok efter.”
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu