YouSee-kunder går glip af Oscar-show på dansk

TV 2 flytter ikke den danske dækning af Oscar-uddelingen til hovedkanalen, selvom YouSee har fjernet TV 2 Film fra kanaludbuddet.
MediaWatch

Årets uddeling af Oscar-statuetter kommer muligvis til at ødelægge nattesøvnen for lidt færre danske seere i år end tidligere år.

I hvert fald hvis de ønsker at følge den danske dækning af de amerikanske filmpriser. YouSee, der har 700.000 kunder, tilbyder nemlig ikke længere TV 2 Film i sit kanaludbud. Det skriver Metroxpress.

Ingen Oscar på hovedkanalen
Sidste år fulgte 44.000 seere dækningen på TV 2 Film. Men TV 2 har ikke tænkt sig at rykke dækningen til  hovedkanalen, hvor alle kan følge med.

"Det er jo ikke sådan, at vi forsøger at ramme nogle seere ved at vise Oscar på en kanal, som de ikke har. Omvendt kunne folk jo også vælge at være kunder hos en anden udbyder end YouSee, hvis de vil se Oscar på TV 2 Film," lyder det til Metroxpress fra Anders Leifer, filmindkøber ved TV 2 Film som bliver suppleret af TV 2’s salgsdirektør, Alexander Nørgaard-Madsen, som siger: 

"Vi beklager, at YouSee har smidt TV 2 Film ud af pakken. TV 2 ønskede at forlænge den tidligere aftale om TV 2 Film." 

YouSees vicedirektør Ulf Lund henviser til, at Oscar-showet også bliver vist på svenske, norske og tyske kanaler.

- TBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu