Jarlov: DR er for plat

Tidligere konservativt folketingsmedlem Rasmus Jarlov vil skære DR med 50 pct., så kanalerne kun viser det seriøse.
MediaWatch

DR laver alt for meget plat underholdning og burde nøjes med at vise det seriøse indhold.

“DR skal være 50 procent mindre,” sagde tidligere folketingsmedlem Rasmus Jarlov, der i dag sidder i Borgerrepræsentationen for Konservative, i torsdag aftens udgave af Debatten, der i en særudgave debatterede forslag fra DR’s tænketank, Ideernes Danmark.

Én af de idéer handlede om at privatisere DR. En privatisering går Jarlov ikke ind for, men tilsluttede sig idéen om en betragtelig reducering.

“Jeg synes man skal holde DR's budget nede. Jeg synes det er for voldsomt som det er i dag, og jeg synes det er alt for meget plat underholdning, der kunne køre andre steder,” sagde han.

Men hos Socialdemokraterne er man lodret i mod en beskæring af DR.

“Som samfund er det rigtig vigtigt, at vi har de her institutioner. Og jeg synes, det ville være meget ærgerligt at give los på det - for vi har noget, der virker. Vi skal ikke skifte alting ud med Paradise Hotel og Kongerne af Marienlyst,” sagde Ane Halsboe-Larsen (S)

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu