Amerikansk tv-station køber TV 2’s ’Den som dræber’

TV 2-krimien er blevet solgt til A&E Networks med henblik på at skabe en amerikansk version af den danske serie.
MediaWatch

Det lader til, at TV 2’s krimiserie ’Den som dræber’ har mere succes i udlandet, end den havde herhjemme.

Serien lagde ud med et seertal på 1,5 mio., men det tal faldt gradvist. Serien mødte også en del kritik for at vise ikke-børnevenlige scener i bedste scener, og den blev til sidst aflivet efter bare én sæson.

Men i udlandet nyder serien stor succes. Serien har hittet både i Sverige, Norge og i en lang række af de mere end 25 lande, som serien foreløbig er solgt til. Serien havde desuden en flot afslutning på ZDF i Tyskland, hvor 3,8 mio. seere fulgte sidste afsnit.

Og nu skal serien altså produceres i et amerikansk remake.

Den amerikanske version af serien skrives af Glen Morgan, der bl.a. tidligere har stået bag succesfulde serier som The X-Files og Millenium m.fl. Serien produceres af den amerikanske instruktør Ron Howards produktionsselskab Imagine Entertainment, og Brian Grazer er tilknyttet som executive producer på serien. Imagine producerer remaket i samarbejde med det amerikanske studie Fox 21.

- CT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår