TV3 flytter ‘Pan Am’

Den ‘Mad Men’-agtige serie flyttes fra TV3 til TV3 Puls grundet alt for lave seertal.
MediaWatch

Forventningerne til seertallene til den amerikanske serie ‘Pan Am’ var høje, inden den kom på skærmen på TV3.

”Pan Am er en meget bredere serie end Mad Men – der var også 10 mio. som så med på premieren i USA. Du kan ikke sammenligne de to,” sagde programchef Morten Mogensen til Mediawatch, da Pan Am havde premiere, til spørgsmålet om, hvorfor man placerede serien på hovedkanalen og ikke TV3 Puls ligesom serien ’Mad Men’.

Men ’Pan Am’ kunne ikke holde distancen på hovedkanalen.

122.000 danskere så med på premiereaftenen. Siden faldt seertallene hurtigt. Da TV3 sendte femte afsnit af serien så blot 30.000 med.

“'Pan Am har ikke performet på TV3, som vi havde håbet på. Serien blev sendt fem gange om onsdagen kl. 21 og havde et seertal på 78.000 i gennemsnit. Det er skuffende, for vi havde store forventninger til 'Pan Am'” siger Søren Hedman, pressechef på TV3, til Politiken.dk og fortsætter:

”Det er for lidt til en serie sendt på det tidspunkt, og derfor erstattes den af en anden serie, 'My strange addiction'. 'Pan Am' flyttes til TV3 Puls,” siger Søren Hedman.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu