TV 2 Zulu arbejder på ny sitcom

TV 2’s ungdomskanal er i færd med at udvikle en ny sitcom-serie om fire unge i 20'erne.
MediaWatch

Man kunne foranlediges til at tro, at TV 2 Zulu har kigget amerikanerne over skulderen i deres seneste nyudvikling: En egenproduceret sitcom-serie.

Serien er stadig i sin tidlige udviklingsfase, og der er derfor hverken navn eller nogen fastlagt premieredato på serien endnu – men TV 2 oplyser, at komedieserien vil centrere sig om en gruppe unge venner i 20’erne og handler om ”small stuff, slice of life og sex.” En beskrivelse, der kunne vække associationer til amerikanske sitcoms som ’Venner’ og ’How I Met Your Mother’.

”På Zulu eksperimenterer vi hele tiden med, hvordan vi kan udvikle nye koncepter inden for comedy-genren,” siger TV 2 Networks programchef Maiken Wexø til Mediawatch om baggrunden for den seneste danske comedy-nyudvikling.

I det nye år pusler Zulu desuden med en ny premiere på Casper Christensens ’Funny Haha Tv’ samt sketchshowet ’Danish Dynamite’ ligesom der venter en ny omgang af succes-konceptet ’Vild med Comedy’.
 

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu