Avis: Dyrby vildledte TV 2-reportere i lækagesag

TV 2’s nyhedsdirektør vidste, hvem kilden var, men sagde til sine ansatte, det var en anden, ifølge Ekstra Bladet.
MediaWatch

Der lægges nu yderligere pres på TV 2, efter der er kommet nye oplysninger frem i lækagesagen.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Michael Dyrby allerede tilbage i 2007, da skandalen rullede på sit højeste, var klar over, hvem kilden til lækagen var. Men i en mail til sine ansatte skrev han, at "medlemmer af UN (Udenrigspolitisk Nævn, red.) kan sagtens have været kilder til oplysningerne".

Michael Dyrby vil dog ikke stå ved, at han har anklaget medlemmerne fra UN.

"Mit mål med at skrive til medarbejderne var, at der kommet en anklage om, at vi skulle have vildledt Per Stig Møller. Det kan jeg slet ikke anerkende. Min opgave er ikke at indsnævre feltet. Det er ikke noget med, at jeg peger på nogen overhovedet," siger han til Ekstra Bladet.

Han forklarer desuden, at han vil holde sig fuldstændig fra at kommentere på lydfilen, da det, i følge ham, vil give filen bevismæssig værdi.

"Jeg kan ikke kommentere på den lydfil. Hvis jeg gør det, vil jeg begynde at give filen bevismæssig værdi, og jeg har ikke stået i Højesteret for at forsvare min ret til at beskytte mine kilder, og så samtidig give den her lydfil en bevismæssig værdi," siger nyhedsdirektøren.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu