Politikere skal afhøres for åben skærm

Afhøringer i undersøgelseskommissionen skal fremover foregå for rullende kameraer.
MediaWatch

Det minder om amerikanske tilstande, når toppolitikere og deres spindoktorer måske fremover vil blive afhørt for åben skærm. Det skriver Ritzau.

”Vi ønsker ultimativ åbenhed. Det betyder også, at både TV 2 News, DR Update og andre, der måtte ønske at komme ind til møderne, skal have lov,” siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup til Berlingske.

Også Socialdemokraterne siger ja til tv-dækning.

”Venstre siger jo selv, at de ikke har noget at skjule. Derfor forventer jeg, at Venstre vil insistere på tv-dækning, så de kan tale direkte til befolkningen,” siger medlem af skatteudvalget Jacob Bjerregaard.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu