I tv-producent-miljøet er folketingsvalget blevet fulgt ekstra tæt i år, for den nye regering har ikke lagt skjul på, at sidste års medieforlig for tv- og radioområdet står til genforhandling ved et regeringsskifte. Hverken S, SF, R eller Enhedslisten er nemlig en del af forliget.

Hos Mastiff er adm. direktør Mads Ulrick Holmstrup ikke begejstret ved tanken om, at S-medieordføreren Mogens Jensens ideer vil blive ført ud i livet.

De går nemlig blandt andet ud på at nedbringe Public Service Puljen der i dag er på 37,5 mio. kr. årligt. Derudover må der ikke vises reklamer i puljestøttede programmer, og S mener i lighed med SF og R, at DR's udlægningskrav til eksterne producenter skal svare til stigningstakten i det tidligere medieforlig. Sidst men ikke mindst skal det også være slut med tv-stationernes product placement-tilladelse.

Producent-drømme stik imod oppositionens ønsker
Den agenda stemmer ikke ligefrem overens med Mastiff-direktørens top 5 drømme til medieforliget, hvis det genforhandles. De lyder:

• Public service-puljen skal udvides til at gælde alle genrer og ekstramidler skal øremærkes udviklingen af danske formater.
• DR’s udlægningskrav bevares eller hæves.
• Product placement-tilladelsen skal fortsætte.
• DR og TV 2 skal producere mere børne-tv.
• Der skal oprettes endnu en børnekanal - gerne af TV 2 - til ældre børn end DR’s Ramasjang.

Som direktør for Mastiff har Mads Ulrick Holmstrup naturligvis en interesse i, at det nuværende medieforlig bliver bevaret, fordi det alt andet lige tilgodeser flere af hans ønsker for tv-produktionsbranchen. Men det er ikke hele årsagen til, at råbe vagt i gevær, siger han.

“Hvis DR skal sikre sin eksistensberettigelse på længere sigt, er det nødvendigt at producere tv og ikke mindst dansk indhold til de yngre målgrupper, der vælges til af lyst, og det kan jeg blive bekymret for, om man lykkes med, hvis alt skal produceres in house."

Såvel mangfoldigheden som den kreative konkurrence bliver nemlig styrket ved at inddrage de eksterne producenter, mener han. Samme synspunkt har Producentforeningen, der organiserer tv-producenterne også tidligere givet udryk for.

"Vi er vant til at have et skarpt fokus på de unge og målgruppen under 50 år, fordi vi også laver tv til de kommercielle stationer. Og ser man isoleret på DR’s egenproducerede programmer har de generelt en demografisk ufordring,” siger Mads Ulrick Holmstrup og henviser til, at DR1’s primetime er mere præget af ældre seere end de kommercielle tv-kanaler.

DR-penge hjælper eksterne producenter
Hvis det står til Socialdemokraternes Mogens Jensen skal DR ikke tvinges til at få produceret programmer eksternt, sådan som det nuværende medieforlig sikrer. Det såkaldte udlægningskrav stiger til 250 mio. kr. i 2014 og er i år på cirka 175 mio. kr.

“Det er klart, at jeg også har en økonomisk interesse her, for det vil have negativ indvirkning på produktionsmiljøet, hvis man fjerner de penge. Men det er min fornemmelse at alle tv-producenter rigtig gerne vil bidrage med originalt dansk indhold og støtte op om DR’s public service-værdier. Det handler ikke om grådighed, men om at medvirke til at kunne tilbyde seerne det bedst mulige indhold og biddrage til at DR også har en eksistensberettigelse for de yngre generationer,” siger Mads Ulrick Holmstrup og tilføjer, at ingen med blikket stift rettet mod bundlinjen er tv-producent, fordi pengene er for små.

"Investorerne står ikke ligefrem i kø"
Netop Mastiff kom ellers komfortabelt ud af 2010 med et overskud på otte mio. kr., der kun blev matchet af Blu, som fik et plus på over ni mio. kr. Begge produktionsselskaber er - ligesom hovedparten i Danmark - ejet af internationale koncerner.

“Men indtjeningen er stadig marginal, og investorerne står jo ikke ligefrem i kø for at lægge penge hos os,” tilføjer Mads Ulrick Holmstrup.

Han forstår ikke, at politikere, der støtter public service-tv på DR, ikke også går ind for en public service-pulje, der har til formål at sprede public service-indhold på de kommercielle kanaler, hvor det kan ramme et bredere seer-segment.

Socialdemokraternes modstand er dog også især knyttet til, at midlerne til at grundlægge public service-puljen blev taget fra et licens-merprovenu, og at de nu går til at støtte produktioner på internationalt ejede tv-selskaber, der ikke er pålagt at følge danske regler for eksempelvis reklamer.

PS-pulje skal også støtte underholdning
Derudover har seerne f.eks. ikke taget vel imod en pulje-støttet TV3-dramaserie som Lulu og Leon, der siden fik chancen på DR. Netop derfor bør Puljen revideres, så den ikke kun støtter drama og fiktion som i dag, mener Mads Ulrick Holmstrup, som mener, at dansk udviklet tv mangler en pendant til Filminstituttet og Filmskolen, der kan hæve niveauet.

“I Holland og til dels i Sverige er det lykkes at få et tv-miljø, som skaber originalt tv til hele verden. Det kunne man også gøre i Danmark, og så kunne vi måske udvikle programformater i stil med ‘Blod, sved og T-shirts’, 'Luksusfælden' eller vores egen produktion Verden strengeste forældre, som har public service-budskaber, der kunne være støtteberettigede,” siger Mads Ulrick Holmstrup.

Men de programmer bliver jo lavet alligevel, så behøver I vel ikke at få støtte til dem?

“Jo, for støtten ville sikre, at der kom endnu flere, som havde udgangspunkt i dansk kultur og i en kvalitet, der kan sælges internationalt. Det ville ikke kun styrke kreativiteten i det danske tv-miljø, men også give bedre indhold til de danske seere med udgangspunkt i danskernes hverdag i stedet for versioneringer af programmer, der udviklet i eksempelvis England eller USA og har et andet kulturelt udgangspunkt."

Hvorfor skal danske skattekroner støtte, at et internationalt produktionsselskab, som I tilhører, kan tjene kassen på at sælge formater ude i verden?

“Nogle af pengene havner selvfølgelig i et internationalt selskabs lommer, men de kommer jo også tilbage til den danske del af selskabet og bliver brugt til reinvesteringer i udvikling, i arbejdspladser og vækst i Danmark,” siger Mads Ulrick Holmstrup.

Derfor mener han også, at underholdningsformater burde kunne få støtte, hvis ikke seerne kun skal præsenteres for danske udgave af globale hit-programmer som X Factor.

For første gang i flere år, har DR netop satset på et danskudviklet underholdningsprogram fra Blu kaldet ‘Skjulte Stjerner’, som sendes om fredagen over Vild med dans, som gik af med seer-sejren sidste fredag. Ellers domineres over 80 pct. af underholdningsprogrammerne af internationale formater, vurderer Mads Ulrick Holmstrup.

Produktplacering kan ikke udryddes
Produktplacering er et af de elementer i medieforliget, der ikke rigtig har taget fart i Danmark endnu og som har mødt kritik, fordi det integrerer reklameprodukter i programmerne mod betaling, og derfor - ifølge kritikerne - er skjult reklame. Men et dansk forbud ændrer ikke på udviklingen, mener Mads Ulrick Holmstrup.

“At forbyde product placement er som at skygge for solen med en tennisketcher. Det eksisterer i forvejen - uden betaling - på alle kanaler i et utal af internationale programmer, også på DR, så det giver ikke mening at forbyde det. Ved at tillade det, kan man i stedet være med til at regulere det og finde ud af, hvordan man skal bruge det i en dansk sammenhæng. Og hvis danske produktioner skal konkurrere med internationale formater, kan product placement være med til at højne niveauet,” siger han.

Flere penge til børne-tv
Børne-tv er et af Mastiffs store indsatsområder med serier som 'Rosa fra rouladegade' og Ramasjang skolen', og det bør også styrkes via medieforliget, mener Mads Ulrick Holmstrup, som deltager i initiativet Børnetanken, der har til formål at råbe politikerne op. 

“Børne-tv bør prioriteres højere på DR og på TV 2. Børn er den næste generations seer og der bør producers kvalitetsindhold, som kan være et alternativ til udenlandske serier som Smølferne og Hannah Montana. For selvom DR Ramasjang er fin, består sendefladen stadig primært af internationalt produceret indhold," siger Mads Ulrick Holmstrup som også peger på, at børne-tv har funktion af rugekasse for nye tv-talenter.

"Én børnekanal kan heller ikke servicere alle børn fra tre til 15 år. Så det ville være interessant, hvis DR og TV 2 kunne dele børnemålgrupperne imellem sig,” lyder det sidste fromme håb til medieordførerne fra Mastiff-direktør Mads Ulrick Holmstrup.

- TBH