200.000 danskere så norsk maraton-tv

I juni måned fulgte tre millioner nordmænd den norske tv-station NRK's 134 timers live-dækning af den klassiske færgetur med 'Hurtigruten', der sejler langs den norske kyst fra Bergen til Kirkenes.
MediaWatch

I juni måned fulgte tre millioner nordmænd den norske tv-station NRK's 134 timers live-dækning af den klassiske færgetur med 'Hurtigruten', der sejler langs den norske kyst fra Bergen til Kirkenes.

Men også uden for Norge var der interesse for færgefarten. Næsten 206.000 danskere fulgte sejladsen på nettet, skriver check-in.dk, som er luftfartens branchemedie på nettet. Det gør Danmark til det land uden for Norge, hvor der var størst interesse for maraton-udsendelsen.

Ronnie Krogh, salgschef hos Hurtigruten, er sikker på, at den store succes i Danmark blandt andet skyldes danskernes lyst til ferier på vandet:

”Hurtigruten er blevet meget mere synlig i Danmark i de senere år, ligesom det naturligvis også spiller ind, at vi er naboer og broderfolk. Men i Danmark er der også en stigende interesse for at holde ferie på vandet, hvad enten der er tale om traditionelle krydstogtsoplevelser eller et nicheprodukt som vores.”

-MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu