TV 2 News indtager S-togene

TV 2 News skal fra i dag også levere nyheder til info-skærmene i de københavnske S-toge.
MediaWatch

Fra i dag kan S-togspassagerer også se nyheder fra TV 2 News på rejsen.

TV 2 har indgået en aftale med DSB og Commute Media, der står bag den tekniske løsning i de offentlige transportmidler, om at stå for nyhedsleveringen fremover, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
 
"Aftalen med DSB er en vigtig brik i arbejdet med at få TV 2 News ud på alle relevante platforme i det offentlige rum. Med denne aftale giver tilstedeværelsen af TV 2 News i det offentlige rum os mere end 100 mio. eksponeringer per år," siger salgsdirektør Alexander Nørgaard-Madsen, TV 2 KanalSalg, der står bag aftalen med Commute Media.

Nyhedsindslagene er af 30 sekunders varighed og kører i rotation på infoskærmene. De er intil videre uden lyd, men der arbejdes på, at passagerne kan modtage lyd for eksempel via mobilen.

DR Update leverer ifølge MediaWatch oplysninger også fortsat tekstnyheder til S-togene.

- SF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu