TV 2 Sport bli'r på isen

TV 2 Sport forlænger ishockeyaftale med Danmarks Ishockey Union til 2014.

TV 2 Sport og Danmarks Ishockey Union har i dag besluttet at forlænge den nuværende tv-aftale, når den udløber i april næste år.

Det skriver TV 2 Sport i en pressemeddelelse.

Med den nye aftale fortsætter samarbejdet nu frem til maj 2014. 

”DIU og TV 2 SPORT har gennem de seneste år med stadigt stigende seertal høstet frugterne af et fortrinligt samarbejde. Det har været en fornøjelse at følge ishockeysportens eksplosive udvikling og være en aktiv del heraf. Derfor er det en stor glæde for os, at vi allerede nu kan cementere samarbejdet frem til 2014,” siger TV 2 Sports adm. dir. Claus Bretton-Meyer i meddelelsen.

Aftalen er indgået i forståelse med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark - sidstnævnte får andel i tv-indtægterne som en del af idrætsforbundenes indbyrdes medieaftale.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu