Betalings-tv er en guldgrube

Til næste år kan betalings-tv hente omkring seks mia. kr. hos tv-seerne, vurderer Mediaedge.cia over for Børsen. Forbrugerne køber sig nemlig til flere og flere kanaler.
MediaWatch

Tv-stationerne får flere indtægter fra brugerbetaling via deres aftaler med tv-distributører som YouSee og Telia Stofa, end de gør fra salg af tv-reklamer, skriver Børsen.

I år hiver betalings-tv branchen  samlet set 5,3 mia. kr. i land fra tv-forbrugerne, til næste år bliver det formentlig 6 mia. kr., vurderer Mediaedge.cia over for Børsen. Der hersker dog nogen usikkerhed om de præcise tal.

"Folk trader ikke ned, snarere tværtimod. For tv-kigningen bliver mere individuel og er så sammensat i familierne, at der skal store pakker til for at tilfredsstille behovene," siger Claus Gilbert Clause, nordisk chef for Mediaedge.cia.

Hvis prognosen holder stik, får tv-stationerne næsten tre gange så meget ind på kontoen via betalings-tv, som de gør via tv-reklamer.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu