Yousee i fodbold-kovending

Yousee og Viasat overrasker med et strategiskifte i 11. time, og chancen er 50-50 for, at landskampen 6. juni nu tilbydes på analog tv-kanal.
Per Fanefjord Laursen

I dag sætter Yousee, Telia Stofa og Viasast sig sammen for at undersøge, om den meget omdiskuterede fodboldlandskamp mod Sverige d. 6. juni, kan sendes ud til alle - og dermed ændre den oprindelige beslutning, der reserverede fodboldkampen til de digitale tv-kunder.

Den store omtale og politiske ballade omkring kampen har ifølge Yousees adm. direktør, Niels Breining, overrasket konsortiet, der for tre uger siden gik sammen om at købe den dyre udebanekamp. Det er uklart, om uroen også har overrasket Viasat, som i godt ti år har deltaget i den slags mediestorme.

Det er i 11. time, at kovendningen overvejes, og hvis der skal ændres i planerne, er det nu. Aktørerne har i flere uger annonceret for kampen, og har solgt digitale tv-abonnementer til private, barer og cafeer med kampen som lokkemad.  

10 dage før kampdag, nemlig på onsdag, kommer den endelige udmelding fra aktørerne om kampens skæbne på tv.

Vicedirektør Ulf Lund erkender, at det en stor praktisk og kommunikationsmæssig udfordring at ændre strategi, og han vurderer, at chancen er 50-50 for, at man kan ændre strategi så tæt på kampdagen.

Overvejelserne går på at vise kampen på YouSees Infokanal, som alle kunder har adgang til, ligesom kampen kan sendes på TV 3 Puls, der ligger i Yousees grundpakke.

Ifølge Boxer
har Yousees 'ommer' og ageren omkring fodboldkampen mod Sverige været mere til skade end gavn for hele den digitale tv-overgang, og man kan da også stille spørgsmålstegn ved, om der ligger kalkuleret taktik eller ren panik bag kovendingen. Læs MediaWatch analyse af det her.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu