TV3 lancerer HD angreb på Boxer

Viasat forsøger at stikke en lille kniv i siden på Boxer TV ved at love underholdning på en særlig TV3 HD tv-kanal til næste år.
Per Fanefjord Laursen

Boxer TV har bevidst fravalgt at udbyde HDTV på platformen, fordi man prioriterer mange kanaler højere end HD. Desuden viser selskabets svenske erfaringer, at HD ikke er et stærkt salgsparameter til afsætning af tv-pakker.

Ikke desto mindre vælger konkurrenten Viasat/TV3 nu at positionere sig på HDTV, fordi mange husstande skal overveje, hvordan de vil se tv fra den første november, når de analoge sendere slukkes.

Viasat tilbyder i dag fire udenlandske HD-kanaler. En femte kommer til november med DRs HD-kanal, og dertil kommer så Viasats planer om en TV3-kanal i HD.

TV3 HD vil fra 2010 udbyde sport med SAS-ligaen, UEFA Champions League, Europa League samt NFL. Dette suppleres med film.

TV3 er opmærksomme på, at mange danskere har investeret i fladskærme, hvor mange er HD ready. Dog uden at de nødvendigvis har adgang til HDTV.

"Hvis deres interesse for et HD-abonnement skal vækkes, skal det være med kanaler, de elsker at se,” siger administrerende direkte for Viasat, Kim Poder.

Kim Poder ser Boxer TVs lancering i efteråret som den rigtige anledning til at "spille HD kortet"

”De tv-seere, som er berørte af, at det analoge TV-signal til stue- og tagantennen slukker, er forhåbentlig godt klar over, at de skal træffe et valg for at undgåat miste signalet. Men de skal gøre sig nogle overvejelser inden, og her bør HD være inde i billedet. Vælger de for eksempel en parabol-, kabel- eller en bredbånds-TV adgang, ser de HD- og fremtidssikret. Der er rigeligt med kapacitet på disse TV-platforme, hvilket betyder, at distributørerne kan tilbyde flere og flere HD-kanaler,” siger Kim Poder.

Den kommende HD-kanal fra TV3 vil være tilgængelig med en parabol fra Viasat og blive tilbudt til Viasats samarbejdspartnere på kabel og via bredbred (IP). Den nye kanal vil sammen med DRs kommende HD-kanal blive tilgængelig med Viasats Bonus-pakke, som alle kunder har adgang til.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu