Der var ikke en snert af overraskelse at spore hos to professorer efter nyheden om DR’s forlig med Københavns Kommune i en tvist om køberetten til DR Byen. 

Sagen tog sin begyndelse, da Københavns Kommune i 2021 stævnede DR for at få rettens ord for, at kommunen havde krav på DR Byen i 2073 samt et større milliardbeløb.

Fredag offentliggjorde parterne et forlig, der indebærer, at Københavns Kommune modtager 600 mio. kr. fra DR. Til gengæld opgiver også sin ret til DR Byen og ethvert økonomisk gode, der måtte være i den forbindelse. 

”Det var bestemt forventeligt, at det ville ende med et forlig. Offentlige myndigheder skal ikke gå i retten mod hinanden. Det er en uskik,” siger Frederik Waage, som er juraprofessor ved Syddansk Universitet, og som har fulgt sagens gang. 

Det samme har Per Nikolaj Bukh, professor i økonomiforvaltning ved Aalborg Universitet, som har samme reaktion på resultats udfald.

”Jeg var aldrig i tvivl om, at det ville ende dér. Det var også det politiske signal, man vil ikke have, at så store institutioner skulle ende i en retssag mod hinanden,” siger han og tilføjer: 

”Men der var stor usikkerhed om, hvordan parterne ville nå til enighed, og om hvordan det skulle blive beregnet,” siger han. 

Aldrig været tvivl om kompensation

Selvom det var i 2021, at Københavns Kommune stævnede DR i sagen, trækker den spor tilbage til 2003, hvor DR gjorde klar til at skille sig af med TV-Byen i Søborg og Radiohuset på Frederiksberg for at flytte til Amager. 

Københavns Kommune havde et delvist ejerskab i de to institutioner og et krav på salget, der beløb sig til 107 mio. kr. Men i stedet for at betale de 107 mio. kr. til kommunen, valgte DR at indgå en aftale, der gav kommunen køberet til de nye bygninger. 

Købsretten betød, at kommunen i 2073 havde ret til at overtage DR Byen gratis samt i tillæg modtage det dobbelte af den offentlige bygningsværdi, et beløb der ifølge Berlingske, som afdækkede sagen i fjor, svarer til ca. 3 mia. kr.

”Jeg tror aldrig, at der har været tvivl om, at der skulle være en økonomisk kompensation til kommunen. Det tror jeg heller ikke, at DR har været i tvivl om,” siger Per Nikolaj Bukh. 

Der har været stillet spørgsmål ved, om aftalen fra 2003 var juridisk gyldig, men ifølge Frederik Waage viser forliget, at begge parter har indset, at der var substans i aftalen. 

”Faktum er, at Københavns Kommune havde en tilbagekøbsret i den gamle tv-by, som blev overført til den nye DR-Byen. Det er klart, at kommunen også skulle kompenseres for den ret,” siger han og tilføjer:

”DR burde måske have købt kommunen ud, men det skete også i en tid, hvor DR var økonomisk presset,” siger han. 

Professoren henviser til, at aftalen blev indgået i en periode, hvor DR havde store udgifter til det nye byggeri i Amager, som endte med at overskride sine budgetter og blev langt dyrere end ventet. 

”Man kan sige, at det er sidste regning fra DR-byggeriet,” siger Frederik Waage. 

Marianne Bedsted, bestyrelsesformand i DR, har i en udtalelse kaldt beløbet ”rimeligt”, og understreget, at forliget er et ”meget vigtigt punktum.”

En træls, men forventet udgift

Per Nikolaj Bukh vurderer, at prisen er 100-200 mio. kr. højere end, hvad han havde forventet. 

”Man er endt inden for det spænd, som begge parter kunne leve med og anså for rimeligt. Og så undgår man en lang retssag, der er forbundet med stor usikkerhed og høje udgifter,” siger han. 

Økonomiprofessoren hæfter sig også ved, at DR har fået en ganske fornuftig finansieringsmodel, hvor institutionen dels kan låne penge til en lav rente og over en årrække. 

DR oplyser fredag, at mediehuset har 100 mio. kr. i frie midler, som skal bruges til betalingen. Derudover vil DR optage lån for 200 mio. kr. gennem DR Byen i Nationalbanken og optage en kassekredit på 300 mio. kr. i banken. 

Per Nikolaj Bukh beregner, at hvis den samlede rente ender på mellem 3-4 pct., udgør det en årlig rentebetaling på godt 20 mio. kr.

DR havde i 2023 udgifter for samlet 3,8 mia. kr. 

”I forhold til DR’s samlede budget, er det jo ikke en stor udgift,” siger Per Nikolaj Bukh.

Men det er stadig en udgift, der er ”træls,” understreger han. Og som betyder, at DR ikke kan bruge pengene på fx at udvikle nye programmer, som danskerne kan få glæde af. 

”Men det har jo også været præmissen hele tiden, at man jo havde en eller anden form for udgift. Det er ikke en ekstraregning, den har hele tiden ligget der. Nu bliver den bare reel.”

Retssagen mellem DR og Københavns Kommune var berammet til juni, men den kan parterne med det nye forlig altså godt fjerne fra kalenderen.