Filmaftalen, der faldt på plads i fjor, gav umiddelbart svar på en række svære udfordringer for den danske film- og tv-branche. 

Men der er stadigvæk anseelige sten på vejen, som det efter sommer bliver Anna Porse Nielsens opgave at løfte, når hun overtager hvervet fra Jørgen Ramskov til sommer.

”Problemstillinger som DR og TV 2’s investeringsforpligtelse i dansk film og øget finansiering til dansk film generelt blev til dels løftet med den seneste filmaftale. Men der er stadigvæk vigtige udeståender,” siger Jakob Isak Nielsen, der er lektor i film- og medievidenskab ved Aarhus Universitet og følger indgående med i området.

Jørgen Ramskov, der har stået i spidsen for brancheforeningen siden 2019, mener også, at der er rigeligt at tage fat på efter et par hektiske år i branchen.

”Fiktion og tv har været ramt af tilbagegang og stilstand. Det vigtige er at få gang i hjulene igen. Det er hovedopgaven,” siger han. 

Jakob Isak Nielsen, der har sit primære fokus på problemstillinger relateret til film- og tv-serier, og Jørgen Ramskov har i det nedenstående bidraget til at sætte ord på de dagsordener, der ligger øverst i bunken Anna Porse Nielsen, når hun den 1. august sætter sig ved sit nye skrivebord.

Kulturbidraget skal ud og virke

Kulturbidraget har været et af det seneste års mest diskuterede politiske tiltag inden for produktionsbranchen. Fx har streamingtjenester og Dansk Erhverv kritiseret afgiften for at være konkurrenceforvridende og diskriminerende. Producentforeningen har omvendt presset på for dets gennemførelse i flere år.

Bidraget indebærer, at streamingtjenester skal betale 2 pct. af sin årlige omsætning i Danmark som en fast afgift.

Derudover skal tjenesterne investere mindst 5 pct. af sin årlige omsætning i nyt dansk indholdsproduktion, hvis de vil undgå at betale yderligere 3 pct. i afgift af deres omsætning. 

Forslagets vej er gennem Folketinget har mildest talt været vanskelig, og nu er det stødt på en europæisk hovedpine, som man kan læse mere om i det nedenstående.

Kulturbidraget vil være en vigtig saltvandsindsprøjtning for danske producenter, der for de fleste selskabers vedkommende har været igennem et brutalt 2023 med lav efterspørgsel på nyt indhold. 

For den nye direktør for Producentforeningen er det afgørende at sikre, at kulturbidraget kommer til at virke, så produktionsselskaberne får flere penge til at producere indhold, siger Jørgen Ramskov. 

”Kulturbidraget skal implementeres, så der kommer penge ud til producenterne. Og det er on-going,” siger Jørgen Ramskov. 

Udeståender fra filmforlig

En central aftale, der rent faktisk faldt på plads i 2023, var filmforliget. Med aftalen blev rammerne – herunder støttekronerne – for den danske filmbranche fastsat for perioden 2024-2027. I den ligger dog også flere udeståender for den nye direktør.

”Der er seks store analyser i filmforliget, som skal på plads over de næste år. Det bliver en stor opgave at have styr på det arbejde,” siger Jørgen Ramskov.

Aftalen betyder, at der lander 622 mio. kr. til området, hvilket - justeret efter pris- og lønregulering - er nogenlunde samme beløb som for den gældende filmaftale. Men i tillæg ventes der også at ryge 78 mio. kr. fra kulturbidraget, når bidraget altså falder på plads. 

Aftalen betød desuden, at Det Danske Filmstitut (DFI) fik tilført 40 mio. ekstra støttekroner i 2024, og i det hele taget var pengene til området særdeles tiltrængt, lød det fra Producentforeningen dengang.

For aftalen kom på bagkant af en særdeles stor krise i produktionsbranchen.

Betaling for rettigheder

Jakob Isak Nielsen fremhæver desuden den konflikt om betaling for rettigheder, som rettighedsorganisationen Create og de kommercielle streamingtjenester havnede i for nogle få år siden.

”Genforhandlingen af de aftaler, der blev lavet på det tidspunkt. Hvor langtidsholdbare er de reelt set? Det er en ting, som er meget vigtigt for branchen,” siger Jakob Isak Nielsen. 

I næsten et år var al fiktionsudvikling sat på hold i Danmark, da rettighedsorganisationen Create ikke kunne blive enige med de kommercielle streamingtjenester om betaling til rettighedshavere.

”Flere af aftalerne fra Create-konflikten var relativt kortvarige eller midlertidige. Tager man temperaturen på markedet, har der været flere konkurser og andre forhold, det kan være nødvendigt at tage højde for,” siger Jakob Isak Nielsen og uddyber:

”Streamingtjenesterne omfattet af aftalerne står også i en anden, mere presset situation, især Viaplay. Det er en meget varm kartoffel,” siger han. 

Aftalen mellem Create, der repræsenterer syv fagforbund, og Viaplay Group udløber til sommer, mens en aftale mellem rettighedshaverne og Netflix udløber i sommeren 2025.

Debat om rabat

En væsentlig debat, der ikke er kommet afklaring på, er spørgsmålet om rabatter til udenlandske producenter og streamingtjenester, der lægger vejen forbi Danmark. Det er ordninger, som har fået flere store produktioner til Danmarks nabolande de senere år.

Branchen har længe haft et ønske om en rabatordning, og i februar så en ny alliance bestående af bl.a. Dansk Erhverv, SMV Danmark og Producentforeningen dagens lys. Alliancen arbejder på at få politisk lydhørhed om en rabat på 25 pct., og en tre-årig forsøgsordning med en pulje på 150 mio. kr. om året.

”Danmark er et af de meget få europæiske lande, som ikke har en produktionsrabatordning eller skatterabatordning. Spørgsmålet er, hvor længe man politisk kan holde det ønske fra døren,” siger Jakob Isak Nielsen.

”Jeg formoder, at rigtig mange af medlemmerne i Producentforeningen er glødende tilhængere af en produktionsrabat. For at tiltrække produktioner, men også for at holde produktioner i Danmark. Det er to punkter, som står højt på listen, tænker jeg.” 

Med emner som kulturbidrag, lav efterspørgsel på indholdsproduktion og produktionsrabatter, er der altså rigeligt at tage fat på. Og spørger man Jørgen Ramskov, er det væsentligste netop at sørge for, at der er gang i branchen. 

”Der er ikke én overordnet dagsorden, der er mange. Men det vigtigste er at sørge for damp i kedlerne,” lyder det fra den afgående direktør.