En million har oprettet en bruger på DRTV

Maria Rørbye Rønn vil på konference ikke sætte dato på, hvornår det bliver obligatorisk at logge ind.
Maria Rørbye Rønn og DR har på et senere tidspunkt tænkt sig at gøre login på DRTV obligatorisk for at få adgang til on-demand indhold. | Foto: Katrine Hørup Noer/Ritzau Scanpix
Maria Rørbye Rønn og DR har på et senere tidspunkt tænkt sig at gøre login på DRTV obligatorisk for at få adgang til on-demand indhold. | Foto: Katrine Hørup Noer/Ritzau Scanpix

Efter at det er blevet muligt at oprette en bruger på DRTV, har over en million lavet et login på public service-stationens streamingplatform, fortalte DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, på konferencen Copenhagen Future TV onsdag ifølge Flatpanels.

Det er fortsat frivilligt, om man ønsker at logge ind på DR-platformen, men det blev sidste år varslet, at det på tidspunkt bliver obligatorisk at logge ind på en bruger for at få adgang til DR-indhold, der ikke er live.

Generaldirektøren gentog varslet onsdag, hvor hun kunne fortælle, at der stadig ikke er sat dato på, hvornår det bliver tilfældet.

Tanken fra DR’s side er, at profilerne skal give mulighed for at personalisere det indhold, der præsenteres for brugeren, på baggrund af brugeres adfærd på sitet.

En DRTV-bruger er gratis og kræver navn og mailadresse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu