TV 2 Bornholms direktør stopper

”Vores proces bliver grundig i de kommende måneder, men vi ved, at stationen er i gode hænder, så der bliver ikke et hul i driften, indtil den nye direktør tiltræder,” siger bestyrelsesformand.
Direktøren for TV 2 Bornholm Jan Jørgensen går på pension. | Foto: Patrick Pleul/AP/Ritzau Scanpix
Direktøren for TV 2 Bornholm Jan Jørgensen går på pension. | Foto: Patrick Pleul/AP/Ritzau Scanpix

Efter at have stået i spidsen for TV 2-regionen TV 2 Bornholm siden 1996, lakker det mod enden.

Til oktober runder Jan Jørgensen 68 år, og derfor har den adm. direktør og ansv. chefredaktør for TV 2 Bornholm besluttet at gå på pension, siger han til sit eget medie.

Han vil fortsætte i jobbet, indtil en afløser tiltræder, hvilket forventes at blive til sommer.

Bestyrelsesformand Klaus Vesløv fortæller til TV 2 Bornholm, at broadcasteren i februar vil begynde jagten på en ny direktør, som skal videredrive udviklingen af TV 2-regionen.

”Vores proces bliver grundig i de kommende måneder, men vi ved, at stationen er i gode hænder, så der bliver ikke et hul i driften, indtil den nye direktør tiltræder,” siger Klaus Vesløv til TV 2 Bornholm. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu