For første gang i det årelange forløb om at få DR’s enorme arkiv gjort tilgængeligt for hr. og fru Danmark har Copydan Arkiv smidt et beløb på bordet for, hvor meget rettighedsforvalteren ønsker i betaling for visning af de tusinder af timers indhold.

”Det tal, jeg sidder med, er 30 mio. kr. om året, som skal gå til alle de skabende og udøvende kunstnere samt producenter, som siden 1925 har lavet indholdet i DR,” siger Sandra Piras, formand for Copydan Arkiv.

Hvis arkivet bliver offentliggjort, vil der være tale om en udvidelse af en eksisterende aftale om arkivrettigheder, hvor DR ifølge Sandra Piras betaler seks mio. kr. årligt. DR vil hverken be- eller afkræfte det tal.

Vederlaget skal fordeles på over 25.000 rettighedshavere, som står bag de over 500.000 timers tv- og radio i DR’s programarkiv, fortæller Sandra Piras. DR har tidligere oplyst, at der er tale om 900.000 timers indhold. Hvorom alting er, er der tale om en enorm mængde af materiale, som er blevet digitaliseret løbende over en årrække.

DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er glad for, at Copydan sætter et tal på rettighedskravet - dog mener hun ikke, det er en udgift, DR skal stå med selv.

”Det er rigtig fint, at der nu kommer nogle beløb på bordet. Vi har ikke før hørt Copydans prisestimat på 30 mio. kr. om året for at stille DR’s arkiv til rådighed. Men det lyder, som om prisen dækker over, at materialet ligger på en særskilt tjeneste a la Bonanza – og at DR dermed skal udvikle en ny bibliotekstjeneste. Det mener vi som tidligere udmeldt, Det Kongelige Bibliotek vil være langt bedre til. De har kompetencerne og teknologien,” udtaler Maria Rørbye Rønn i et skriftligt svar.

Arkiv skal ud til danskerne

Efter at have brugt omkring 10 år på at digitalisere sit fysiske arkiv med materiale tilbage fra 1925, blev DR i den tidligere VLAK-regerings medieforlig fra 2018 pålagt at gøre det digitaliserede arkiv frit tilgængeligt på en søgbar platform. Det skulle ske ”på den mest brugervenlige og omkostningseffektive måde”, lød det i forliget.

Efterfølgende blev DR og Det Kongelige Bibliotek af Kulturministeriet bedt om at udrede en løsning for tilrådighedsstillelsen af programarkivet, hvor Det Kongelige Bibliotek blev formidler af indholdet på egen platform. Men Copydan afviste både den økonomiske ramme såvel som præmissen om en bibliotekstjeneste.

I udredningen fremgår det, at de to institutioner fik en samlet økonomisk ramme på 38 mio. kr. til at betale for det tekniske set-up og drift af arkivtjenesten såvel som rettighedsbetaling i 2019-23. Altså kun otte mio. kr. mere end det, Copydan nu melder ud at ville have for rettighederne alene hvert år.

Copydan afviste dengang at indgå i forhandlinger, viser DR og Det Kongelige Biblioteks udredning, hvor budgetrammen bliver nævnt som hovedårsag. Det handler dog om mere end pengene, fortæller Sandra Piras.

”Ser man kun på økonomien, bliver det hurtigt negativt – man må se det i sin helhed,” siger Sandra Piras og tilføjer:

”Vores tanke er, at Det Kongelige Bibliotek allerede har rigtigt mange spændende samlinger liggende, men det er de færreste danskere, der rent faktisk bruger Det Kongelige Biblioteks tjeneste. Vi mener ikke, at den her kulturarv bare skal gemmes væk i en historisk søgeportal – den skal ud at leve, og man skal kende til, at den er der. Det er i vores optik kun DR, der kan løfte den opgave.”

Hun mener, at DR bør se det som en ”naturlig del” af public service-ansvaret at formidle ”kulturarven” til danskerne.

Daværende kulturminister Joy Mogensen (S) trykkede imidlertid pause på kravet om at gøre DR-arkivet søgbart i 2019 sammen med flere andre DR-stramninger i VLAK-regeringens medieaftale – og der har ikke været yderligere drøftelser mellem Det Kongelige Bibliotek, DR og Copydan Arkiv i sagen siden.

Parterne afventer udfaldet af en ny medieaftale, som efter flere års udsættelse ventes at falde på plads inden sommerferien.

DR afviser

Det ændrer heller ikke meget på DR’s syn på sagen, at Copydan nu har løftet sløret for, hvad man sigter efter i rettighedsbetaling. DR er grundlæggende uenig i præmissen om, at public service-stationen bør stå for at gøre hele arkivet tilgængeligt for danskerne.

”Vi er enige i, at DR’s arkiv er en vigtig del af den danske kulturarv. Men vores fokus er på, hvordan danskerne får bedst mulig adgang til kulturarven for pengene. Her har Det Kongelige Bibliotek allerede ’Mediestream’ og nogle stærke kompetencer, som man kan bygge videre på. Vi håber, at Copydan også vil tænke med på den løsning, for det giver ikke mening, at DR skal prioritere en større bibliotekstjeneste,” skriver Maria Rørbye Rønn.

Hun argumenterer videre for, at DR så kan stå for en kurarteret udvælgelse af ”guldet fra arkivet på DRTV” knyttet op på eksempelvis mærkedage. Dertil mener hun, at oprettelsen og driften af en bredere arkivplatform ikke vil ”styrke dansk public service i konkurrencen med internationale streamingtjenester.” Sidstnævnte underbygger generaldirektøren imidlertid ikke.

Del af medieforhandlinger

Både Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har meldt ud, at de går ind for, at mediearkivet bliver gjort frit tilgængeligt. Herunder mener bl.a. Konservative, ligesom Copydan, at formidlingen af det store arkiv bør ses som en del af DR’s public service-ansvar.

Selv om den socialdemokratiske regering har sat pause på kravet om at give offentligheden adgang til DR-arkivet, støtter den op om, at danskerne skal have mulighed for at tilgå det. Medieordfører Kasper Sand Kjær (S) har tidligere til Altinget udtalt støtte til DR’s eget forslag om en kurarteret løsning på DRTV. Han mener samtidig at det tidligere krav, som oprindeligt trådte i kraft i 2015, ikke er tidssvarende.

”Virkeligheden er, at både teknikken og udviklingen i streaming-tv har overhalet de tidligere aftaler, der er lavet. Derfor er vi nødt til at lave noget, der passer til den virkelighed, vi har i dag,” sagde han i januar til Altinget.