Den britiske regering vil udfase licensbetaling frem mod 2027

Fra 2027 skal det være slut med at betale licens i Storbritannien, og public service-virksomheden BBC skal derfor finansieres på andre måder ifølge kulturminister Nadine Dorries.
Foto: Stephen Hird/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Stephen Hird/Reuters/Ritzau Scanpix

I de kommende år skal den britiske licensbetaling udfases for at forsvinde helt i 2027. Det skriver The Guardian.

Ifølge avisen vil den årlige licensafgift forblive på de nuværende 159 pund årligt, svarende til ca. 1200 kr., frem til 2024, hvorefter opkrævningerne vil stige en smule over de efterfølgende tre år, inden licensen stopper.

"Dagene, hvor ældre trues med fængselsdomme og licensopkrævere kommer og banker på døren, er forbi. Nu er det tid til at diskutere og debattere nye måder at finansiere, støtte og sælge fantastisk britisk indhold," siger kulturminister Nadine Dorries ifølge The Guardian.

Alternative finansieringsmodeller kan ifølge The Guardian inkludere abonnementsbetaling, delvis privatisering eller direkte statslig finansiering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu