Biografgæsterne holder sig væk fra dansk komedie

Nordisk Films "Centervagten" har solgt færre end 20.000 billetter på knap tre uger.
Foto: Kim Agersten/Digetal Image
Foto: Kim Agersten/Digetal Image

Siden den danske komedie "Centervagten" havde premiere 10. juni, har kun 19.519 personer købt billetter til at se filmen, der af anmeldere er beskrevet som "Danmarkshistoriens dårligste film". Det skriver Politiken.

Billetsalget er "slet ikke nok" ifølge Nordisk Film, der har produceret filmen, som er instrueret af Rasmus Heide - instruktøren bag biografhit som "Blå mænd" og "Alle for tre".

"Den mest åbenlyse grund er, at folk ikke synes, at filmen er lige så sjov, som vi synes. Men også vejret og fodbold-EM trækker folk væk fra biografen," siger Frederik Honoré, marketingdirektør hos Nordisk Film, til Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu