Disney har indhentet Netflix efter knap halvandet år

Disney har med sin streamingtjeneste Disney+ haft en imponerende opstart.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske underholdningskoncerns unge streamingtjeneste blev lanceret i november 2019, og allerede 16 måneder senere kan Disney konstatere, at den har mere end 100 mio. abonnenter verden over.

Det oplyser Disney tirsdag.

"Den enorme succes for Disney+, der nu har passeret 100 mio. betalende kunder, har inspireret os til at være endnu mere ambitiøse og til betydeligt at øge vores investering i udviklingen af indhold af høj kvalitet," siger Bob Chapek, topchef i "House of Mouse", i en meddelelse.

Disney+, som er lanceret i 59 lande, har dermed på kort tid nået op på halvdelen af det kundetal, som branchens sværvægter har. Netflix havde nemlig med udgangen af fjerde kvartal krydset mere end 200 mio. betalende kunder i over 190 lande, efter at 37 mio. nye kunder var kommet til gennem 2020.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu