Disney hæver prisen på streamingtjeneste og udvider indholdskatalog
![Foto: Steven Senne/AP/Ritzau Scanpix](https://dev.photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12414149.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20200203-070214-6-1920x1079we.jpg)
Udvalget af indhold på Disneys streamingtjeneste bliver fordoblet til 1000 titler 23. februar, hvor abonnenter får adgang til en ny såkaldt Star-sektion i tjenesten, der rummer film og tv-serier til voksne. Det skriver Politiken med reference til Techradar.
Det betyder også, at prisen for Disney+ stiger. Konkret med 20 kr. fra de nuværende 59 kr. til 79 kr. i slutningen af februar.
Star-sektionen skal sikre, at tjenesten ikke kun appellerer til børn og barnlige sjæle, men også det voksne segment, med titler såsom "Die Hard"-filmene, "Pretty Woman" og serier som "Homeland".