Filmpulje afsætter midler til at bane vejen for en Oscar

Et samarbejde mellem Den Vestdanske Filmpulje og producent Kim Magnusson skal positionere danske kortfilm til at jagte endnu en Oscar.
Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix
Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix

En million kroner bliver der øremørket i Den Vestdanske Filmpulje som del af et initiativ, der skal bane vejen for potentielle kandidater til en Oscar blandt danske kortfilmproducenter. Det skriver Kulturmonitor.

Med i initativet er producenten Kim Magnusson, der flere gange har vundet en Oscar for sine kortfilm, der bl.a. tæller "Valgaften" og "Helium". Han skal være med til at udvælge og vejlede danske bud på en Oscar-nominering inden for kortfilmsgenren.

Sammen med Den Vestdanske Filmpulje udvælger han fire kortfilmsprojekter, som efterfølgende vil få støtte og hjælp til den endelige produktion af filmene. Initiativet igangsættes 21. september med ansøgningsfrist 5. november.

Ud over et kommunalt tilskud fik Den Vestdanske Filmpulje fra 2019 en ekstra bevilling fra staten. Det skete i det brede filmforlig, der gælder fra 2019-2023, og som sender 35 mio. kr. årligt til de to regionale filmpuljer Filmfyn og Den Vestdanske Filmpulje.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu