Ny aftale giver Nordisk Film mere båndbredde på svensk tv-marked

Egmont-selskabet sætter et større fodaftryk på det svenske marked med ny aftale med stor svenske tv-distributør.
Foto: PR/Egmont
Foto: PR/Egmont

Nordisk Film, der er en del af Egmont, har indgået en aftale med den svenske tv-distributør Com Hem. Det oplyser Egmont i en pressemeddelelse.

Aftalen løber over tre år og betyder, at omkring 50 titler årligt bliver stillet til rådighed af Nordisk Film til Com Hems kunder efter biografpremiere og et vindue med digital køb og leje. Derudover bliver streamingtjenesten Nordisk Film+, der giver adgang til film og serier, som Nordisk Film har andel i, en del af tilbuddet til Com Hems kunder. Distributørens rækkevidde tæller ifølge meddelelsen næsten 2 mio. husstande.

"Vi vil være den ledende producent og distributør af film i Norden med et klart mål om at udvide vores forretning i Sverige, og med denne aftale sikrer vi vigtige indtægter til den svenske filmindustri," udtaler Kennth Wiberg, direktør for Nordisk Film Distribution, i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu