Medieanalytiker: Julekalenders seertal går stik imod alle tv-trends

TV 2's julekalender om nissepigen Tinka tiltrækker omtrent én million seere til flow-tv dagligt i december. Det står i kontrast til de ellers sivende seertal på flow, lyder det fra medieanalytiker.
Foto: Sille Sterll / TV 2
Foto: Sille Sterll / TV 2

Når "Tinka og Kongespillet" dagligt i december er løbet over skærmen på TV 2, har omkring én million personer i Danmark fulgt med på traditionel vis – via fjernsynet kl. 20.00, når programmet begynder. Det er "helt vildt", lyder det fra medieanalytiker og tidligere programchef på TV 2 Keld Reinicke, skriver Politiken.

Kun få programmer kan i dag tiltrække seertal, der nærmer sig millionen, eksempelvis "X-Factor" og "Den store Bagedyst". Men når en julekalender dagligt kan række derop, handler det ifølge Keld Reinicke om, at vi i Danmark har en stærk tradition med julekalendere – hvilket er særligt egnet til stuealteret og står i kontrast til, at stadig flere personer fravælger flow-tv til fordel for streamingtjenester.

Ifølge TV 2-redaktør på serien Christian E. Christiansen, handler det også om, at julekalenderen rammer bredt på tværs af alder. Derudover er de danske juletraditioner og opdyrkningen af julestemning tænkt ind i produktionen.

"Det er forudsigeligt, men det er en del af den almanakstruktur, vi elsker. Det her skal ikke være en serie, vi kunne sende i marts," siger Christian E. Christiansen til Politiken.

Top 20: Juleserie sikrer TV 2 tæt på en million seere dagligt i primetime

Top 20: Kongespillet og boldspillet tager halvdelen af pladserne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu