Disney sætter dato på lancering af Netflix-konkurrent

Om et halvt år går Disney i luften med koncernens første streamingtjeneste, der bl.a. vil tage konkurrencen op med Netflix med spinoffs på velkendte filmbrands.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Disney Pixar
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Disney Pixar

To år efter Disney varslede lanceringen er sin egen streamingtjeneste, sætter underholdningskoncernen dato på premieren på Disney Plus. Det skriver The Guardian.

Torsdag meldte koncernen ud, at Disney Plus bliver søsat i USA d. 12. november til en månedlig abonnementspris på 6,99 dollar, godt 46 kr.

Disney Plus skal bl.a. tage konkurrencen op med Netflix, som Disney de seneste år har trukket flere af sine produktioner fra for at kunne tilbyde dem alene på Disney Plus.

Ifølge koncernen vil streamingtjenesten også gå i luften med en ny Star Wars-serie og nye Marvel-serier på programmet. Derudover vil tv-serien The Simpsons, som Disney fik med i købet af 21st Century Fox i sidste måned, være på programmet.

Disney ejer i forvejen filmselskaber som Pixar, Marvel og Lucasfilm.

Hvordan planerne ser ud for lanceringen af Disney Plus i andre markeder, er ikke offentliggjort.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu