Godt 300 år efter sin død bliver Leonora Christinas liv og person vækket til live i DR's næste store historiske dramasatsning. Det skriver Berlingske.
Leonora Christina var datter af Christian d. 4. og Kirsten Munk og sad en stor del af sit voksenliv fængslet i København anklaget for at have medvirket til højforræderi begået af hendes mand, Corfitz Ulfeldt. Tiden i fængslet bekrev hun i bogen Jammers Minde.
"Historien om Leonora Christina kan alt det, vi forventer af en DR-serie. Det er en stor danmarkshistorie, men det er også en nær skildring af et menneske, der kæmper for sin identitet og berettigelse, og dermed en historie der også er højst relevant i dag," siger dramachef i DR, Christian Rank.
Serien, der udvikles i samarbejde med Zentropa, skal instrueres af filminstruktør Pernille Fischer Christensen. Der er endnu ikke sat dato for, hvornår DR sender serien, som DR i øjeblikket forhandler med flere udenlandske partnere om medfinansiering af serien, skriver Berlingske.
DR samler dramaproduktion under en fane og lader børn og unge sætte retningen