TV 2-regionerne finder ny digital udviklingschef

De regionale public service-stationer har fundet deres nye digitale udviklingschef hos Egmont og Nordisk Film.
Claus Ladefoged skifter efter tre års hos Nordisk Film arbejdsplads | Foto: PR/TV 2 Regionerne
Claus Ladefoged skifter efter tre års hos Nordisk Film arbejdsplads | Foto: PR/TV 2 Regionerne

Syv af de i alt otte regionale TV 2-stationer får til februar en ny digital udviklingschef i spidsen. Det bliver Claus Ladefoged, der kommer fra en stilling som projektleder i Egmont og Nordisk film, skriver TV Syd i en pressemeddelelse.

Claus Ladefoged får base på TV 2 Lorry i København og vil derfra arbejde for og på alle de syv regioner, der deler CMS-platform, lyder det i meddelelsen.

"Det er dejligt, at vi nu har en ny mand på holdet, som vi har store forventninger til vil flytte vores fælles platform til nye højder," siger Morten Kjær Petersen, direktør hos TV 2 Lorry, i pressemeddelelsen.

Ud over arbejdet med TV 2 regionernes fælles onlineplatform skal Claus Ladefoged i sit nyt job gennemføre et leverandørudbud i 2020.

Claus Ladefoged har de sidste tre år arbejdet for Nordisk Fim og har tidligere været ansat hos Bonnier Publication og Benjamin Media. Han overtager stillingen hos TV 2-regionerne fra Bjørn Olsen, som fratrådte 1. november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu