Waoo forlænger sponsorat af Bjarne Riis' cykelhold

Tv-distributøren tager mindst et år mere som navnesponsor for cykelhold, der har Bjarne Riis som én af drivkræfterne. Sponsoratet udvides til også at omfatte kvindehold.
Jørgen Steensgaard (tv), adm. direktør for Waoo, og Bjarne Riis i forbindelse med lanceringen af Team Waao. | Foto: Mikkel Groth
Jørgen Steensgaard (tv), adm. direktør for Waoo, og Bjarne Riis i forbindelse med lanceringen af Team Waao. | Foto: Mikkel Groth

Tv- og bredbåndsselskabet Waoo har siden august lagt navn til cykelholdet Team Waoo, og selskabet har forlænget aftalen, så den også gælder i 2019. Det oplyser cykelholdet i en pressemeddelelse.

Det er selskabet Virtu Cycling, der står bag cykelholdet, der kører på kontinental-niveau – det tredje højeste inden for herrecykling. Selskabet har også et hold på World Touren, det øverste niveau, for kvinder, og Waoos navnesponsorat vil i 2019 også omfatte kvindeholdet.

"Vi har været meget tilfredse med de resultater, vi har opnået på baggrund af vores samarbejde med Virtu. Cykelholdene – både herrernes kontinentalhold og kvindernes World Tour-hold – har en klar professionel profil, og de matcher Waoo godt som både nytænkende og ambitiøse, som også er vores drivkræfter. Dertil kommer, at sponsoratet har givet os en særdeles fin eksponering som hoved- og navnesponsor," udtaler Jørgen Stensgaard, adm. direktør for Waoo, i meddelelsen.

Bag Virtu Cycling står bl.a. Bjarne Riis, der er tidligere Tour de France-vinder, og Lars Seier Christensen, medstifter af Saxo Bank.

Waoo i tænkeboks om sponsorat af Riis' cykelhold 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu