Mistænkt anholdt i Bulgarien efter journalistdrab

En rumænsk mand er anholdt i forbindelse med efterforskningen af drab på journalist i Bulgarien.
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/TVN.BG
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/TVN.BG
AF RITZAU/REUTERS

Politiet i Bulgarien har ifølge den nationale radio tilbageholdt en rumænsk mistænkt i forbindelse med efterforskningen af drabet på den undersøgende journalist Viktoria Marinova. Liget af journalisten blev fundet for fire dage siden i hendes hjemby Ruse. 

Radioen citerer en kilde tæt på efterforskningen. 

EU-Kommissionen har krævet hurtig handling fra de bulgarske myndigheder.

"Kommissionen forventer, at de ansvarlige myndigheder foretager en hurtig og grundig undersøgelse. De ansvarlige for drabet skal retsforfølges. Vi skal sørge for, at journalister overalt er i sikkerhed," sagde en talsperson for EU-Kommissionen tidligere på ugen.

Journalist og tv-vært Viktoria Marinova arbejdede som undersøgende journalist på en lokal tv-station. Den seneste tid havde hun dækket en sag om mulig korruption i Europa-Parlamentet.

Tredje drab

Marinova er den tredje journalist, der er blevet dræbt i et EU-land det seneste år. Marinova blev dræbt af slag i hovedet og kvælning. Hun havde desuden været udsat for voldtægt.

Det siger landets indenrigsminister, Mladen Marinov. Han afviser, at drabet skyldes hendes arbejde.

Bulgarsk politi oplyser, at de undersøger alle mulige scenarier. Heriblandt også et muligt link mellem drabet og Marinovas virke.

Sidste oktober blev en af Maltas mest kendte undersøgende journalister Daphne Caruana Galizia dræbt af en bilbombe. I februar blev den slovakiske journalist Jan Kuciak skudt i sit hjem.

EU kræver hurtig handling efter endnu et journalistdrab

Kvindelig tv-vært fundet voldtaget og dræbt i Bulgarien 3

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu