Tidligere ministre får program på TV 2 News

Henrik Sass Larsen og Søren Pind står i spidsen for nyt politisk program på TV 2's nyhedskanal.
Henrik Sass Larsen er sammen med Søren Pind mændene bag nyt TV 2 News-program. | Foto: Ritzau Scanpix/Henning Bagger
Henrik Sass Larsen er sammen med Søren Pind mændene bag nyt TV 2 News-program. | Foto: Ritzau Scanpix/Henning Bagger

Opdateret 18.08: TV 2 oplyser, at programmet får titlen "Pind & Sass" og ikke "Politik uden filter", som den tidligere minister ellers fortalte på de sociale medier.

Den tidligere Venstre-politiker Søren Pind og socialdemokraten Henrik Sass Larsen er trækplastrene for et nyt program på TV 2 News. Det skriver Altinget med henvisning til Søren Pinds Twitter-profil.

Programmet får titlen "Pind & Sass" og har premiere 3. oktober.

Henrik Sass Larsen er gruppeformand for Socialdemokratiet. Han blev første gang medlem af Folketinget i 1999 og var erhvervs- og vækstminister fra 2013 til 2015.

Søren Pind var frem til maj medlem af Folketinget for Venstre og har haft en række ministerposter senest som uddannelses- og forskningsmininster, som han ligeledes forlod i maj.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu