HR-direktør hos Yousee får mere at se til

Yousees direktør for HR rykker op og får udvidet ansvar i forbindelse med omorganiseringen af TDC og opdelingen i  to forretningsenheder.
Foto: PR/TDC
Foto: PR/TDC

Som et led i den interne omorganisering i TDC efter koncernens ejerskift er Ketty Guldberg Madsen rykket op som ny HR-direktør i forretningsdelen TDC Opco. Det skriver TDC i en pressemeddelelse.

TDC Opco omfatter YouSee, den digitale enhed Digital, TDC Erhverv samt Online Brands med teleselskaberne Telmore, Fullrate og filmportalen Blockbuster.

Ketty Guldberg Madsen er uddannet MBA og har været en del af TDC i 15 år, hvor hun senest kommer fra en stilling som HR Direktør i Yousee. I den udvidede rolle skal hun bl.a. være med til at lede organisations- og lederudvikling og performance management, skriver TDC.

TDC blev tidligere på året købt af et konsortium bestående af de danske pensionsselskaber ATP, PFA og PKA samt australske Macquarie. Teleselskabet er siden blevet splittet op i to forretningsenheder, Opco, som er de kundevendte aktiviteter, og Netco, som tager sig af netfærksdelen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu