DJ og TV 2-Regionerne genoptager forhandlinger kort før varslet strejke

Hvis ikke der bliver landet en ny overenskomst mellem TV 2-Regionerne og journalistforbundet i de kommende dage, er der varslet strejke 1. maj.
Formand for Journalistforbundet, Lars Werge (th.), er skuffet over regeringens forslag til en ændring af offentlighedsloven. | Foto: /Ritzau Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Formand for Journalistforbundet, Lars Werge (th.), er skuffet over regeringens forslag til en ændring af offentlighedsloven. | Foto: /Ritzau Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

Tirsdag mødes Dansk Journalistforbund (DJ) og Foreningen af TV 2-regioner igen for at forhandle ny overenskomst for de regionale tv-stationer. Det skriver DJ på sin hjemmeside.

Parterne har forhandlet siden begyndelsen af januar, dog med pause siden 5. marts. De genoptagne forhandlinger er sidste forsøg på et komme til enighed. Hvis ikke det sker nu, er der varslet strejke og blokade fra 1. maj, altså tirsdag i næste uge.

Ifølge journalistforbundet er der enighed på flere punkter, men det er den økonomiske ramme, der splitter parterne, efter et sidste udspil fra arbejdsgiverne, der "ligger væsentligt under" det private arbejdsmarked.

"I en tid hvor det offentlige arbejdsmarked formentligt lander et overenskomstresultat på omkring 8 pct. over 3 år, og hvor TV 2 Danmark har landet et resultat på 5,5 pct. over tre år, så er det helt urimeligt at forvente at de ansatte på TV 2 Regionerne skal acceptere et resultat, som ligger på ca. 3 pct. procent og dermed under det private arbejdsmarked i den samme periode," lyder det fra Lars Werge, formand i DJ, i meddelelsen.

Der er ikke varslet lockout fra arbejdsgiverne. Ifølge forbundet er tillidsrepræsentanter og medarbejdere begyndt at forberede sig på den potentielle konflikt i næste uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu