TV 2 Marketing scorer guld ved europæisk prisuddeling

Kåringen af de bedste europæiske medie- og programkampagner, Promax, sendte TV 2's marketingafdeling helt til tops. Også DR vandt priser.
Foto: Screenshot fra "Alt det vi deler" på Youtube
Foto: Screenshot fra "Alt det vi deler" på Youtube

TV 2 Marketing kan for første gang kalde sige Marketing Team of the Year, efter de europæiske marketingpriser Promax tirsdag blev uddelt. Her vandt TV 2 i kategorien Best Inhouse Marketing Team, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

"Det er to års målrettet indsats, der forløses på fantastisk vis med denne pris. Det er ikke sket før, at et rent dansk team har opnået den anerkendelse," siger marketingchef for TV 2, Jacob Weinreich.

"Vi er begunstiget af stærke digitale platforme hos TV 2, hvor vi er lykkedes med at flytte på flere af de klassiske tv-fagligheder ind i en verden, hvor alle platforme favnes i vores kampagneudviklinger. Det er gået utrolig stærkt og vidner om medarbejdere, der både har eminente evner og har vist sig omstillingsparate. Det er ret enestående," siger Jacob Weinreich.

Ud over holdpokalen var der tre guldpriser til TV 2 for kampagnen "Alt det vi deler", kampagnen for Zulu-serien "Sjit Happens" og TV 2's Tour de France-studie samt to sølvmedaljer bl.a. til Knæk Cancer-kampagnen. Derudover vandt bureauet &Co, der sammen med TV 2 står bag "Alt det vi deler"-kampagnen, prisen som "Agency of the Year".

DR løb med tre guldpriser for kampagnen "Stress", der fik to priser, og "Træt af valg".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu