Mens udbuddet af FM4-radioen, der siden 2011 har heddet Radio24syv, blev vedtaget af et smalt flertal med den daværende VK-regering, LA og DF, er der allerede nu lagt an til, at der bliver væsentligt bredere politisk opbakning til at lade den tidligere DR P2-frekvens forblive uden for DR's fold.

I en artikel, som Politiken bragte i weekenden, lød det fra både Enhedslisten, SF, Alternativet, Radikale Venstre, DF, Venstre og Konservative, at partierne mener, at Radio24syv har været en positiv tilføjelse til dansk public service-radio, og at politikerne gerne ser kanalen fortsætte, når den otteårige sendetilladelse udløber i oktober 2019.

Der er dog det aberdabei, at radiokanalen ifølge almindelige udbudsregler skal udbydes igen, hvis politikerne ønsker at lade den leve videre. Derfor er det langt fra sikkert, at det bliver Radio24syv, der er ejet af Berlingske Media og People Group, der ender med at fortsætte, selvom holdningen er, at kanalen er en succes. Det afhænger af, hvem der vinder et givent udbud.

Ifølge de medieordførere, som MediaWatch har været i dialog med, er det heller ikke nødvendigvis Radio24syv, de gerne vil bevare, men et licensfinansieret radio-alternativ til DR.

"Radiokanalen skal selvfølgelig i udbud efter de gældende regler - og det er jo EU-bestemt, så selvfølgelig skal kanalen i udbud igen. Og vi ved jo heller ikke, om Radio24syv vinder udbuddet igen," siger Venstres medieordfører Britt Bager og uddyber:

"Der er selvfølgelig alle mulige andre, der kan byde ind. Så det, vi er for, er i virkeligheden "bare" en taleradio uden for DR, og så må vi se, hvem der vinder opgaven."

Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen oplyser i en mail til MediaWatch, at partiet endnu ikke har taget stilling til, hvor det står i forhold til fremtiden for public service-radioen uden for DR. Socialdemokratiet var som den øvrige røde side af folketingssalen imod beskæringen af DR i 2011, der gav mulighed for at flytte licenskronerne til den nye kanal.

Et alternativ til DR skal bevares

Tilsvarende lyder meldingen fra Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, at partiet sådan set ikke går så meget op i, hvorvidt lige præcis Radio24syv bliver ført videre.

"Det afgørende for os er, at ligesom vi på tv-siden har en public service-konkurrent til Danmarks Radio, nemlig TV 2, så har vi også på radio-siden en public service-konkurrent – den kanal, der i dag hedder Radio24syv. Om den så i morgen hedder noget helt andet, og hvem der driver den, er for os ikke så vigtigt. Det vigtige er, at der et public service-alternativ," siger Søren Søndergaard.

Ekkoet bliver forstærket af Morten Marinus, medieordfører for Dansk Folkeparti, der roser Radio24syv og kalder det en selvfølgelighed, at kanalen skal sendes i udbud igen.

"Spørgsmålet har været, om pengene til radiokanalen skulle sendes tilbage til DR igen, eller om de fortsat skal bruges til at drive en public service-kanal uden for DR-huset. Og det mener vi, de fortsat skal - men opgaven skal selvfølgelig sendes i udbud igen. Vi mener så også, at folkene bag Radio24syv har løst den opgave rigtig fint, så de må selvfølgelig hjertens gerne byde ind igen," siger Morten Marinus.

I forbindelse med et potentielt nyt udbud ønsker Dansk Folkeparti dog at kigge på de "meget rigide krav", som kanalen i 2011 blev sendt i udbud med.

"Vi vil blandt andet gerne se på at løsne lidt for kravene om, hvor meget af indholdet som må genudsendes. Derudover har der også været debat om at lægge en større del af produktionen i Aarhus. Begge dele kommer formentlig til at indgå i Dansk Folkepartis udspil til en ny udbudsrunde," siger Morten Marinus.

Ikke på dagsordenen

Hvorvidt der så rent faktisk er andre end Berlingske Media og People Groups samarbejde i Radio24syv, der i en eventuel ny udbudsrunde ender med at byde ind på FM4-frekvensen, er dog uvist. De to parters fælles bud var det eneste, der indløb inden deadline i begyndelsen af 2011.

I den oprindelige udbudsrunde viste både JP/Politikens Hus interesse for radioen i et partnerskab med TV 2, ligesom Information slog pjalterne sammen med daværende Fynske Medier og Douglas Entertainment og gearede op til et bud. Begge partnerskaber droppede dog ud af ræset, da kravene til den nye radiokanal blev offentliggjort. Netop kravene har siden været genstand for en del debat, da flere politikere og aktører mener, de er for rigide.

Om JP/Politikens Hus kunne være interesseret i at byde ind i en eventuel ny udbudsrunde af kanalen, ønsker adm. direktør, Stig Ørskov, ikke at give et klart svar på.

"Det glæder mig, at et bredt politisk flertal støtter et genudbud af FM4. Det gør vi også. Der er mange andre end DR, der kan levere public service," skriver Stig Ørskov i en mail til MediaWatch og afviser at kommentere yderligere.

Hos Information er der endnu ikke gjort mange tanker om, hvorvidt avisen har interesse i at kaste sig ind i en ny budrunde igen, hvis det skulle blive aktuelt, fortæller direktør Stine Carsten Kendal.

"Den første runde var før min tid, men jeg ved, vi gik væk fra det igen, fordi der blev stillet meget detaljerede krav om, hvad der skulle leveres. Det er ikke på vores dagsorden lige nu, fordi vi ikke aner, om og hvordan et nyt udbud i givet fald ser ud," siger hun.

Stine Carsten Kendal vil dog ikke afvise, at Information vil kigge på sagen, når og hvis kanalen bliver sendt i udbud, eller gå i dialog, hvis nogen skulle være interesseret i et samarbejde i den forbindelse.

Målet var at vise behovet

Sikkert er det dog, at Jørgen Ramskov, Radio24syv's adm. direktør, planlægger at lægge et bud for at kunne fortsætte Radio24syv.

"Vi synes selvfølgelig, at vi er de mest oplagte. Over de seneste seks år har vi bevist, hvad vi kan, og vi vil selvfølgelig gøre os umage for at vinde igen," siger han og slår fast, at han hele tiden har været bevidst om, at en ny udbudsrunde ligger i fremtiden - hvis politikerne giver deres velsignelse.

"Vores succeskriterium for kanalen har fra begyndelsen været, at politikerne skulle kunne se, at det var nødvendigt med en kanal (uden for DR, red.), og at de derfor fortsætter bevillingen og sender en kanal i udbud igen. Så det er helt efter planen. Vi har hele tiden vidst, at det var en totrinsraket: Den politiske beslutning om at fortsætte kanalen - og derefter vil vi selvfølgelig søge og se, om vi kan få sendetilladelsen igen," siger Jørgen Ramskov.

Uanset om de nuværende krav til radioen bliver fastholdt eller blødt op, som der har været løbende debat om, vil Radio24syv gerne blive siddende på radiofrekvensen. Dog ser Jørgen Ramskov gerne, at de nuværende dispensationer, som radioen har fået i forhold til programmers sendetidspunkter, der ellers er låst fast i kanalens opdraget, bliver inddraget i en ny udbudsrunde.

"Jeg synes, det er fint at have krav om, hvor mange timers kultur vi skal levere, og hvor mange timer med nyheder, aktualitet og så videre vi skal sende. Staten har jo krav på at vide, hvad den får for sine penge. Det rigide ligger i, at programmerne skal sendes på nogle bestemte tidspunkter. Det er jo meningsløst, især når vi har haft succes på podcast, at man siger, at et program kun har public service-value, hvis det bliver sendt mellem klokken 9 og 18. Det har vi allerede fået nogle dispensationer for - og det bør politikerne tage til efterretning," siger han.

Radio24syv bliver drevet for knap 92 mio. licenskroner om året. I 2016 indfriede radiokanalen sin årelange målsætning om at nå et gennemsnit på en halv mio. ugentlige lyttere.