Mediernes viden om , hvorledes den nye Radio 24syv vil lyde og placere sig i medieudbuddet den 1. november er reelt begrænset. Det er først nu, det er alvor med at udvikle radioens flader og stil, og de faktiske programmer, den vil trække lyttere til sig med.

“Mediemarkedet kender det oplæg, som var med i ansøgningen, men det var blot én løsning på, hvorledes man kan leve op til programkravene," siger direktør Jørgen Ramskov, og uddyber:

“Snart begynder vi at fylde det faktiske indhold i de rammer, koncessionen opstiller. Men morgenfladen må nødvendigvis blive en nyheds- og aktualitetsflade kl. seks til ni i direkte konkurrence med P1, men mange andre flader og programmer i dagtimerne er i spil. Vi har eksempelvis et krav om, at der skal være 55 minutters debat per dag. Det kan jo løses på mange måder, og mange emner kan debatteres.”

Programudbud indledes snart
Mediemarkedet bliver hurtigt engageret i projektet, for højt på to-do listen er, at det haster med at så de rette frø i branchen.

“Noget af det første, der sker, når ledergruppen er på plads i slutningen af april, er, at vi beslutter de faktiske programelementer, der skal købes ude byen, og sætter dem i udbud. Efter sommerferien forventer jeg så, at vi udpeger de leverandører, der har vundet opgaverne.”

Bekymrede eksperter kløjes i radio
Jørgen Ramskov ser ikke de meget omtalte stramme programkrav til radioen som en voldsom forhindring for at drive et selvstændigt, innovativt medie, som det ellers er blevet udlagt som af mange medier. Han ser heller ikke, at Berlingske Peoples programoplæg i ansøgningen til Radio- og tv-nævnet skulle være en uinspireret kopi af P1 - som det blev udlagt af nogle kommentatorer, bl.a. radioekspert Per Jauert.

Begge tolkninger er til gengæld symptomer på, at journalister og bekymrede eksperter konsekvent er lykkedes med at kløjes i projektet, konkluderer Jørgen Ramskov, der modsat de mange eksperter har 17 års koncentreret broadcast-erfaring med sig.

“Ja, kravene til 24syv er strammere end til f.eks. til P1, men ikke ret meget. Begge radioer skal en gang om året indsende en detaljeret public service-rapport til Nævnet. 24syv har mere detaljerede rammer, og det er helt rimeligt, når man giver knap 800 mio. kr. til et privat selskab og beder det lave radio,” siger han.

Knap så akademisk
24syv-direktøren må erkende, at hovedkonkurrenten er P1. Der skal produceres taleradio og formidles indhold til de lyttere, der er interesserede i samfund, kultur, perspektiv, m.m. Men på en anden måde og om forskelige emner, end det sker i P1's ofte noget akademiske univers. 24syv skal henvende sig til de 35-årige og opefter, mens P1 har en lytterprofil der er væsentlig ældre.

Det oprindelige newstalk-oplæg, som kulturministeren faldt for, gik på at søsætte en taleradio, der var inspireret af blandt andet 'National Public Radio' i USA og BBC’s '5 Live'. Ramskov er ikke glad for sammenligninger med det enorme amerikanske radiomarked, men  sætter gerne ord på, hvad moderne newstalk er på et lille dansk marked, der har været uden konkurrence i genren:

“Lytterne vil høre forskellen mellem 24syv og P1 på mere nysgerrighed, dynamik, nye koncepter, der overrasker, og så masser af satire. Dertil en radiostation, der er mere strømlinet i flow og tone end P1, der er et patchwork af programmer. Men man vil også støde på programmer, der lyder som P1 - for to mennesker i god gedigen samtale lyder jo, som det gør.”

Alle DR-kanaler må aflevere share
Jørgen Ramskov vil klogt nok ikke tale om lytterandele eller dækning, men han tager gerne de strategiske briller på, og tolker på 24syvs positionering i markedet.

Situationen er, at radioen skal kante sig ind i markedet og tilkæmpe sig en passende andel af danske radioforbrug, der for 80 procents vedkommende sker på DR’s kanaler. P1 er nærmeste konkurrent, men kan umuligt afgive al lytning. Potentialet for at vinde lytterandele er snarere at trække eksempelvis tre sharepoint fra P4 og ét hver fra P3 og P1.

”Det er DR, vi er nødt til at tage mest fra, og ambitionen er da også at sende noget indhold, der vækker interesse hos folk, der ellers mest bruger radio for at høre musik. Vi er nødt til at trække nogle lyttere fra gruppen, der føler sig for unge til P4, men er blevet for gamle til P3,” siger Jørgen Ramskov, der er optimistisk omkring konkurrencesituationen:

”Vi har trods alt økonomi til at rette al fokus på produktion af indhold. Samtidig er der ikke meget konkurrence på seriøs taleradio – set i forhold til den hårde konkurrence på formateret musikradio fra DR og de kommercielle.”